Grov salat med rosenkål og brombær
Denne rustikke salat mætter rigtigt godt og har både søde og syrlige smagsnuancer. Den kan sagtens spise som tilbehør eller som en ret i sig selv. Grov salat med rosenkål og brombær passer også godt med kylling. Som en del af salaten indgår råsyltet græskar, som smager fantastisk og nemt at lave.
Ingredienser
- 8 rosenkål i halve
- 1 håndfuld friske babyspinatblade
- 2 spsk soya bønner
- 10 brombær
- 10 salte mandler
- 2 spsk råsyltet græskar (Kan undlades) Opskrift i link ovenfor
- olivenolie til stegning
- salt og peber
Sådan gør du
- Rens rosenkålene. Fjern evt yderbladene. Halver dem og steg i lidt olivenolie ca 5 min til de er let gyldne. Lad dem køle lidt af.
- Rens øvrige grøntsager. Hak evt mandlerne i grove stykker.
- Bland alle ingredienserne og slut af med brombær på toppen. Smag til med salt og peber. Server med en god dressing.
Historien bag opskriften
Jeg kan rigtigt godt lide rustikke salater som giver en god mæthed og samtidig har masser af smag. Grov salat med rosenkål og brombær har begge kvaliteter. Jeg tilsatte lækre sprøde råsyltede græskar med vanilje, som passede rigtigt godt til salaten. Se opskriften på råsyltet græskar med vanilje her. Til denne salat spiste jeg en med en dejlig tahindressing, som er super nem at lave selv. Se min opskrift på tahindressing.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!