Peanutbutter gryderet

 

Peanutbutter gryderet

Peanutbutter gryderet

En yderst vanedannede vegetarisk aftensmad, hvis man kan lide peanutbutter. Fyldt med sunde grøntsager med en cremet og smagfuld sauce klaret på kun 30 minutter.
Arbejdstid 15 min
Tilberedningstid 15 min
Samlet tid 30 min
Ret Peanutbutter gryderet
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 2 groft hakket løg
  • olivenolie til stegning
  • 6 fed fint revet hvidløg
  • 2 tsk paprika
  • 400 g sød kartoffel
  • 500 g purerede tomater (flåede kan også bruges)
  • 1 dl crunchy peanutbutter (smooth kan også bruges)
  • 1 dåse drænede kikærter ca 240g
  • 2 dl vand
  • 1 spsk sukker
  • salt og peber
  • frisk koriander alternativt: mynte eller bredbladet persille.
  • chili kan undlades
  • ris

Sådan gør du 

  • Rens løgene og hak dem groft. Riv hvidløgene fint.Skræl, rens og skær sød kartoffel i mindre tern ca 1x1 cm.
  • Varm olie op i en gryde. Steg løg og hvidløg ved svag varme til de er klare. Tilsæt paprika og sød kartoffel og vend rundt. Tilsæt de purerede tomater og peanutbutter og rør godt rundt.Lad retten simre, til de søde kartofler er møre uder låg - ca. 15 minutter. Rør jævnlig i gryden.Sæt ris over og koge.
  • Tilsæt kikærter, vand og sukker. Varm det hele godt igennem. Smag til med salt og peber og lime. Pynt med friske krydderurter, chili og server med varme ris.
Peanutbutter gryderet

Historien bag opskriften

Jeg må indrømme, at jeg er en af dem der elsker kød, fjerkræ og fisk. Derfor kom det også lidt bag på mig, hvor fantastisk denne gryderet kom til at smage...helt uden kød, fjerkræ og fisk! Gryderetten mætter utroligt meget og jeg er vild med den cremede peanutbuttersauce. Vi laver altid en skål med fintskåret chili som tilbehør, da vores søn på 7 år ikke er så begejstret for den stærke mad endnu. Man kunne også sagtens lade chilien simre med, hvis alle kan lide dette. Det giver et ret lækkert "spark" i gryderetten.
0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering