
Squashfrikadeller med nødder
Disse sunde squashfrikadeller er fuld af god smag og knas af nødder. De smager så godt at kødfrie dage bliver en overraskende fornøjelse.
Ingredienser
- 500 g squash
- 0,5 tsk salt
- 0,5 dl finthakkede mandler
- 2 spsk friske timianblade
- 3 dl rasp
- 2 æg
- friskkværnet peber
- Olie
Sådan gør du
- Riv squashen groft på et rivejern og læg squashen i en sigte. Drys squashen med salt og arbejd det ind i squashen. Squashen skal afdryppe en halv times tid. Herefter pres så meget væde ud som muligt.
- Tilsæt nødder, timian og rasp til squashen, og smag til med peber og timian (squashene vil formentlig være salte nok fra saltningen). Rør æggene i blandingen et ad gangen, og lad farsen hvile et kvarters tid. Vurdér konsistensen - du skal kunne forme frikadeller med en ske, så måske skal der tilsættes lidt mere rasp. Portionen giver ca. 14 frikadeller.
- Form cirka 14 squashfrikadeller, og læg disse på en pande i godt varmt olie - skru ned for varmen, og steg frikadellerne gyldne på begge sider.

Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!