Pasta med svampe
Denne ret er hurtig og nem at lave. Den har en dejlig smag af svampe, sprøde forårsløg, et frisk pift af citron med en skøn sovs til. Bedste pasta på ingen tid.
Ingredienser
- 500 g frisk pasta
- 2 forårsløg
- 500 g svampe (f.eks. champignon, kantareller & østershatte)
- 2 dl fløde
- 1 håndfuld Frisk bredbladet persille
- 1 usprøjtet citron
- 2 spsk Olie
- 1 tsk salt
- friskkværnet peber
Sådan gør du
- Skær rødderne af forårsløgene og hak dem i ca. 1 cm. stykker. Rens svampene, skær dem i 2-3 cm stykker. Lynsteg forårsløg og svampe gyldne i en gryde med olie.
- Hæld fløden i og lad retten småsimre i 10 min. Tilsæt 2 spsk. citronsaft, en smule reven citronskal, samt salt og peber.
- Kog pastaen i vand med salt og lidt olie efter anvisning på pakken. Bland svampeblandingen og pastaen i gryden og drys 4 spsk. hakket persille over retten lige inden servering.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!