
Karbonader med kartofler i ostesauce
Karbonader med kartofler i ostesauce er en nem og skøn klassiker. Karbonaderne er sprøde og salte, det passer rigtigt godt med cremet og smagfuld ostesauce.
Ingredienser
- 500 g hakket kalve- og svinekød
- 1 tsk salt
- 0,25 tsk friskkværnet peber
- 2 pisket æg
- 1,5 dl rasp
- smør til stegning
- 1 kg kartofler
- friskkværnet peber
- 1 bundt hakket basilikum.
Ostesauce
- 2,5 spsk hvedemel
- 0,5 liter letmælk
- 0,75 tsk salt
- 150 g revet ost (mild eller mellemlagret)
Sådan gør du
- Kog kartoflerne med skræl på i letsaltet vand i ca 15 min. Pil dem, hvis du syntes. Skær dem i mindre stykker.
- Form farsen til karbonader. Bland salt, friskkværnet peber, rasp sammen i en tallerken. Lav skål med mælk. Vend karbonaderne i mælken og derefter i raspen så de er dækkede over det hele. Steg dem på en pande med smør til de er gennemstegte, sprøde og gyldne.
- Tag en ny gryde. Pisk mel og 2,5 spsk af mælken sammen. Rør resten af mælken langsomt i. Bring ostesaucen i kog under omrøring. Lad det småsimre ved svag varme, stadig under omrøring i ca 5 min. Tilsæt revet ost og salt og lad osten smelte under omrøring. Smag til med salt, friskkværnet peber.
- Hæld kartoflerne i ostesaucen og varm igennem. Pynt frisk basilikum lige inden servering. Server karbonaderne med ostestuvede kartofler med evt dampede grøntsager eller en grov salat.

Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!