Opskrifter

Opskrift nem butter chicken

Nem Butter chicken

Jeg sidder og spiser resterne fra den lækre nemme Butter Chicken, som vi fik i aftes. Retten er nem, fordi jeg har lavet den lidt mere simpel end den traditionelle. Butter chicken smager utroligt lækkert af varme krydderier, en cremet blød sauce og møre kyllinge stykker. Ja, man spiser godt som madblogger 😉 Retten er jo egentligt simpel i sig selv, men jeg i starten panikkede lidt over de ukendte krydderier som retten indeholder. Heldigvis havde Super Brugsen dem alle, så jeg kun behøvede at handle et sted – dejligt. Nu er jeg rigtigt glad for at være kommet i gang med de nye krydderier. Det er sjovt at udvidde horisonten og prøve noget nyt – en smags rejse om man vil. Jeg valgte at undlade chili, da retten skulle spises af hele familien inklusiv min søn på 7 år. Trods de mange uvante krydderier, var han vild med retten – jeg kan varm anbefale min opskrift på Nem Butter Chicken, en rigtig lækker aftensmad, som kommer på favoritlisten indenfor aftensmad kategorien.

Har du lyst til at prøve en lidt anderledes variant af Butter Chicken, se denne opskrift på Peanut Butter Chicken.

Opskrift på boller i karry med lime og kokosmælk.

Boller i karry med lime og kokosmælk

Hjemme hos os har vi spist boller i karry flere gange end jeg kan tælle til. Det har vel nok også en vis betydning, at det var min egen livret som barn – og i dag det er stadig en af mine absolutte favoritter. Gennem mange år har jeg lavet boller i karry efter min mors opskrift, som på mange måder er en meget klassisk opskrift. Hele familien elsker også boller i karry og særlig min søn er blevet vild med det. Jeg tror det ville passe ham godt, hvis vi spiste det hver dag hele ugen 😉 Som tiden gik fik jeg lyst til at prøve en ny måde at lave boller i karry. Efter lidt forskellige forsøg kom jeg frem til denne opskrift på boller i karry med lime og kokosmælk. Denne nye ret er nu blevet favoritten hjemme hos os og den gamle opskrift er lagt på hylden for en stund. Ofte laver jeg portionen ekstra stor, så der er til at lægge i fryseren.