Rejesalat
Dansk frokost og rejer hænger sammen. Æg med mayonnaise og rejer, rejemad med mange rejer, eller som her en skøn klassisk rejesalat. Server den med skiver godt franskbrød, smurt med smør - det løfter ethvert frokostbord. Brug danske Skagens rejer i lage, det er de bedste. De bliver kogt på kutteren og har derfor aldrig været frosset. Det gør både at rejerne smager skaldyrs sødt og har en god konsistens.
Ingredienser
- 150 g mayonnaise
- 1 tsk citronsaft
- 0,25 tsk salt
- 3 vrid med peberkværn
- 1 knsp sukker
- 100 g fine asparges på glas
- 250 g rejer plus evt lidt til pynt
Sådan gør du
- Sæt rejerne til at afdryppe i en sigte. Hæld vandet fra asparges.
- Rør mayonnaise med citronsaft, salt, peber, og sukker.
- Skær asparges i små fine skiver på ca 1/2 cm, og vend dem sammen med rejerne ned i mayonnaisen.
- Det ser flot ud, at pynte salaten med rejer på toppen.
- Smager også fantastisk i croissant i sandwich eller avocado.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!