Tarteletter med høns i asparges
Hvem elsker ikke tarteletter.
En klassiker som er en forholdsvis nem ret, som alle kender. Kombinationen af sprøde tarteletter, og sovs fyldt med kylling og asparges, er perfekt.
To af mine unger, tilfældigvis drenge, valgte som mange andre drenge konfirmander, tarteletter som forret til deres konfirmationer. Jeg foretrækker nu selv at få tarteletter med høns i asparges til aftensmad, eller som en del af en frokost. Mange familier har dem som fast sortiment, både til jule, påske og pinse frokosten.
Ingredienser
- 1 hel kylling
- 1 kyllingebryst
- 2 gulerødder
- 2 løg
- 2 laurbærblade
- 1 liter vand
- 0,5 hønsebouillionterning
- 80 g margarine
- 100 g mel
- 250 g fine aspargessnitter på dåse
- salt og peber
- 12 tarteletter
Sådan gør du
- Krydr kyllingen med salt og peber indvendig og udvendig. Læg den i en gryde med løg, gulerødder og laurbær. Hæld vand og bouillonterning ved. Kog med låg i 30 min, og kom derefter brystet ned til kyllingen, kog med yderligere 20 min.
- Tag kyllingen og brystet op af suppen. Sigt gulerod, løg og laurbær fra suppen, og hæld derefter vandet fra dåseaspargsene i suppen.
- Når kyllingen er kølet lidt af, piller du kødet af og skære både det og det kogte bryst i mindre stykker.
- Smelt nu margarinen i en gryde, og drys melet i under omrøring.
- Hæld 8 dl af kyllingesuppen med aspargesvandet ned i opbagningen, og pisk indtil det koger. Skru ned og vend kyllingestykker og aspargessnitter i sovsen.
- Server i lunede tarteletter.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!