
Italiensk salat
En lækker cremet italiensk salat mættet med sprøde grøntsager, som smager af andet end bare mayonnaise - det er noget helt andet end den man finder i køledisken. Lav selv din italienske salat, når det skal være ekstra godt og lækkert. Jeg skal ikke sige mig fri for at ha' købt italiensk salat når tiden er knap. Men har jeg gæster eller vi skal ha' en god frokost, så er det virkelig den smule besvær værd, selv at røre den sammen. Hos os er der, i højtiderne, altid hjemmelavet italiensk salat, til at toppe hjemmelavet rullepølse med.
Ingredienser
- 100 g gulerødder i fine tern ca 0,5 x 0,5 cm
- 100 g meget fine ærter
- 100 g fine asparges fra glas skåret i 0,5 cm tykke skiver
- 100 g mayonnaise
- 0,25 tsk fint salt
- 2 gode vrid med peberkværn
Sådan gør du
- Kom gulerødder i kogende vand, og kog i 5 min.
- I det sidste halve minut tilsættes ærter, som koger med.
- Hæld gulerødder og ærter i en sigte, og skyl kort med iskoldt vand.
- Rør mayonnaisen med salt og peber.
- Vend ærter, gulerod og asparges i mayonnaisen.

Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!