
Peanut Butter chicken
En smagfuld cremet peanut sauce med masser af skønne krydderier med lækre møre kyllingestykker og knasende salte peanuts.
Ingredienser
Sauce
- 100 g yoghurt natural
- 1 tsk stødt kardemomme
- 0,5 tsk stødt nellike
- 2 tsk garam masala
- 2 tsk spidskommen
- 2 fed fed presset hvidløg
- 1 spsk fint revet frisk ingefær
- 1 tsk gurkemeje
- 1 dåse dåse hakkede tomater
- 1 tsk stødt chili (kan undlades)
I øvrigt
- 50 g smør
- 1 løg små tern
- 500 g kyllingebryst i tern
- 2 spsk olivenolie
- 1 dl piskefløde
- 3 spsk peanutbutter
- salt og peber
- 1-2 dl salte peanuts
Sådan gør du
- Blend alle ingredienserne til saucen: yoghurt, nellike, spidskommen, kardemomme, gurkemeje, ingefær, garam masala, hvidløg, dåsetomater evt chili sammen til det er jævnt. Hæld saucen over kyllingestykkerne og lad det trække i køleskabet min 30 min, gerne flere timer.
- Smelt smør og olie i en stor gryde. Steg løgene ved medium varme til de bliver bløde og blanke. Hæld kylling, sauce og fløde i gryden.
- Når det koger tag ca 2-3 dl sauce i en lille skål. Tilsæt peanutbutter og rør rundt til det er opløst. Hæld saucen med peanutbutter tilbage i gryden og rør rundt. Lad det simre ved lav varme i ca 30 min under jævnlig omrøring, til kyllingen er mør og lækker. Smag til med salt og peber.
- Server med sprød salat, naanbrød, kogte ris og koriander.

Historien bag opskriften
Peanut Butter chicken er en variant af den klassiske Butter Chicken, som jeg fandt på fordi de mange skønne krydderier godt kunne bruge lidt mere blødhed og umami som modspil. Efterfølgende kan jeg se, at der også er andre som har fået denne gode ide. Uanset hvad, er det en skøn gryderet som fungerer rigtigt godt. Ulempen er, at man godt kan få mavepine - hvilket jeg gjorde, da jeg ikke kunne stoppe med at spise i tide 😉 Den klassiske Butter chicken er desuden en meget "blød" ret, derfor passer de salte knasende peanuts bare utroligt godt til retten. Det kan også anbefales, at lave en rigtig god sprød og knasende salat til. Peanut Butter Chicken er absolut værd at prøve og jeg må indrømme der går ikke længe, inden vi skal have den igen.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!