Koldhævede flutes
Lækre hjemmelavede flutes med sprød krumme og yoghurt som fremhæver den gode smag. De kan fryses, optøs i køleskab og lunes inden servering.
Ingredienser
- 5 dl vand
- 1 dl yoghurt naturel
- 5 g gær
- 200 g durummel
- 100 g fuldkornsmel
- 250 g hvedemel
- 2 spsk honning
- 2 tsk salt
Sådan gør du
- Opløs gær i vandet. Tilsæt alle de øvrige ingredienser og rør dejen i en røremaskine 20 minutter eller ælt den i hånden til dejen har samlet sig og er blevet jævn og smidig. Sæt dejen på køl i en overdækket skål natten over min. 10 timer.
- Tag dejen ud af køleskabet en time før den skal bruges. Tænd ovnen på 250 grader. Skær dejen forsigtigt ud til 4 aflange flutes. Dejen skal ikke æltes. Sæt brødene på to bageplader med bagepapir og lad dem hæve en smule mere, mens ovnen bliver varm. Bages 5 minutter ved 250 grader, herefter i ca. 10-15 minutter ved 200 grader.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!