Go Back
+ servings

Koldhævede flutes

Lækre hjemmelavede flutes med sprød krumme og yoghurt som fremhæver den gode smag. De kan fryses, optøs i køleskab og lunes inden servering.
Arbejdstid 15 min
Tilberedningstid 10 min
Samlet tid 35 min
Ret Brød, koldthævede flutes
Antal 4 flutes

Ingredienser

  • 5 dl vand
  • 1 dl yoghurt naturel
  • 5 g gær
  • 200 g durummel
  • 100 g fuldkornsmel
  • 250 g hvedemel
  • 2 spsk honning
  • 2 tsk salt

Sådan gør du 

  • Opløs gær i vandet. Tilsæt alle de øvrige ingredienser og rør dejen i en røremaskine 20 minutter eller ælt den i hånden til dejen har samlet sig og er blevet jævn og smidig. Sæt dejen på køl i en overdækket skål natten over min. 10 timer.
  • Tag dejen ud af køleskabet en time før den skal bruges. Tænd ovnen på 250 grader. Skær dejen forsigtigt ud til 4 aflange flutes. Dejen skal ikke æltes. Sæt brødene på to bageplader med bagepapir og lad dem hæve en smule mere, mens ovnen bliver varm. Bages 5 minutter ved 250 grader, herefter i ca. 10-15 minutter ved 200 grader.