Syltede tranebær
Flotte dybrøde tranebær, gode med deres både sure, let bitre og samtidig søde smag, som tilbehør til stort set alle retter. På og i salater fungerer sukkersyltede tranebær både som et farverigt og smagsgivende element. De fleste kender tørrede tranebær, som også er lækre, men de har ikke den friskhed og skarpe smag som sukkersyltede får. Tranebær er gode imod infektioner, hjertekar sygdomme og er rige på fibre. Jeg har lavet den her opskrift på syltede tranebær siden jeg stod i kokkelære og har ofte et glas, sammen med rødbeder, agurk, rødløg og andet sylt, i køleskabet.
Ingredienser
- 375 g sukker 250 g hvis man ønsker tranebærrene mere sure.
- 2,5 dl vand
- 250 g tranebær
Sådan gør du
- Kog sukker med vand, tilsæt tranebær, vent til sukkerlage begynder at koge igen, og træk gryden af varmen.
- Når bærrene er kølet lidt af, kommer de i glas eller bøtte og sættes på køl.
- Tip: Ved juletid kan man komme stjerneanis, appelsinskal og evt en 1/2 cm tyk skive ingefær, i gryden sammen med tranebærene.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!