Pistacie og hasselnød småkager
Pistacie og hasselnød småkager

Pistacie og hasselnød småkager

Pistacie og hasselnød småkager. Opskrift på nemme super sprøde tynde småkager med den dejligste nøddesmag. Det smarte ved denne opskrift er, at du skal opbevare dejen i fryseren før den skal skæres ud til småkager. På denne måde kan du nemt lige bage nogle friske småkager, hvis du skulle få gæster eller bare vil forkæle dig selv. Disse småkager er for tiden mine favorit småkager, og det siger ret meget - for jeg er meget kageglad. Hvis du beslutter dig for at lave disse pistacie og hasselnød småkager, er jeg meget sikker på at du vil blive positivt overrasket. Jeg tænker også, at nødderne kan udskiftes med andre type nødder. Denne kombi har jeg bare brugt længe, da den fungerer rigtigt godt...og så syntes jeg det er ret flot, med den grønne pistacienød farve. Småkagerne kan laves til de fleste kageborde, kaffeborde, aftenoon tea, jul, julekagebord eller bare med en god bog og et krus the 😉
Arbejdstid 20 min
Tilberedningstid 2 t
Samlet tid 2 t 20 min
Ret Pistacie og hasselnød småkager
Antal 1 portion, ca 60 stk

Ingredienser

  • 25 g pistacienødder, grofthakkede
  • 50 g hasselnødder, grofthakkede
  • 100 g sukker
  • 125 g smør
  • 200 g mel
  • 1 æg

Sådan gør du 

  • Hak nødderne og ælt alle ingredienserne sammen til en fast dej.
  • Rul dejen til en rund eller kantet pølse på ca. 4 cm i diameter med bageparir omkring, alt efter om du vil have runde eller firkantede småkager.
  • Læg rullen med bagepapir i en frysepose og læg den i fryseren i minimum 2 timer.
  • Tag dejen ud af fryseren ca 20-30 min inden du skal skære den. Skær mens dejen er fast. Skær dejen i tynde skiver med en skarp kniv og læg dem på en bageplade med bagepapir.
  • Bages ca 10 minutter ved 175 grader i alm. ovn, til de er lysebrune i kanten. Hold godt øje.
  • Opbevar Pistacie og hasselnød småkagerne i en lufttæt beholder.
Pistacie og hasselnød småkager

Historien bag opskriften

Denne opskrift er fra min dygtige svigermor. Hun har en sød tand, ligesom mig. Vi taler ofte om opskrifter fra det søde køkken og denne opskrift er ingen undtagelse. Disse lækre pistacie og hasselnød småkager fandt svigermor i et dameblad engang. Opskriften har jeg efterfølgende lavet en smule om på, da jeg er lidt vild med pistacienødder - måtte jeg ændre på nøddefordelingen. Det blev de kun bedre af, men det var også kun en finjustering. Jeg elsker disse småkager og svigermor laver dem gerne, når jeg kommer forbi til en kop kaffe. Hun har tit en stang dej liggende i fryseren, da hun efterhånden er blevet kendt for altid at have hjemmelavet bagværk. Det er rigtigt smart, at have småkagedej klar i fryseren - hvis der lige kommer nogen forbi. Disse pistacie og hasselnød småkager er mine absolutte favorit yndlings småkager og jeg kan anbefale dem til alle. Lad mig høre, hvad i syntes om dem...jeg er spændt.
0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering