
Lammefrikadeller med hvidløg
Lækre frikadeller som har masser af blød smag af bagt hvidløg og som er nemme at lave. Lammefrikadeller er en lækker variant af almindelige frikadeller, nogle gange er det bare skønt at finde på noget nyt. Lammefrikadellerne smager fantastisk med tzatziki og salat. De er passer rigtigt godt til påske eller påskefrokost, men fungerer også fint som hverdagsmad.
Ingredienser
- 500 g hakket lammekød
- 2 æg
- 1 spsk hvedemel
- 6 spsk havregryn
- 2 tsk salt
- 0,5 tsk friskkværnet peber
- 1 dl mælk
- 1 helt hvidløg
- 1 finthakket løg
Sådan gør du
- Brænd hvidløg af ved at putte det hele og uberørte i ovnen. Bag hvidløg på 230 grader til de er godt brune og møre, ca 15-20 min. Køl dem af og pil fedene ud.
- Farsen røres sej med salt. Hak de bagte fed hvidløg i grove stykker og bland dem i farsen sammen med de finthakkede løg. Tilsæt herefter æg, mel, havregryn, mælk og peber. Har du tid, kan du lade farsen hvile i køleskabet ca 30 min.
- Steg frikadellerne og server feks med tzatziki.

Historien bag opskriften
Vi spiser rigtigt tit frikadeller, men for at der kommer lidt variation i maden laver jeg ind i mellem disse lammefrikadeller med hvidløg. Det er en skøn hverdagsmad, som vi alle kan lide her i huset...voksne som børn.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!