Klassenstime chokoladekage
En skøn mild og fugtig chokoladekage med dekorering som kun fantasien sætter grænser for.
Ingredienser
- 250 g blødt smør
- 4 dl sukker
- 4 æg
- 500 g hvedemel
- 5 tsk bagepulver
- 1 dl kakao
- 3 tsk vaniljesukker
- 3 dl mælk
- 100 g flormelis
- 1 spsk kogende vand
- 2 spsk kakao
Sådan gør du
- Pisk smør og sukker grundigt sammen. Tilsæt æggene et af gangen og rør dejen godt ind imellem.
- I en ny skål bland mel, bagepulver, kakao og vaniljesukker sammen. Tilsæt skiftevis mel blandingen og mælk lidt af gangen. Hæld dejen i en lille smurt bradepande ca 25 x 25 cm og bag kagen ca 1 time ved 175 grader. Lad kagen køle af.
- Lav en glasur ved at blande kakao, flormelis og vand. Drys med krymmel, chokoladeslik, vingummi, kun fantasien sætter grænser.
Er det ikke en fejl at der skal så meget bagepulver i?
Lyder voldsomt til så lille en kage
Tak for dit gode spørgsmål. Det lyder også af lidt meget, så jeg forstår godt dit spørgsmål. Du kan nøjes med 4 tsk bagepulver, men det er meningen at kagen skal være ret luftig. Spørg endelig, hvis der er mere jeg kan hjælpe med 😉
Hej vil høre om jeg kan brug det her opskrift til en talkage?
Ja, det tror jeg sagtens du kan.
Den skal bages ved alm ovn 175 grader i 1 time eller ?
Ha Ha, lige nøjagtigt! Jeg har fået ny hjemmeside og programmet har flyttet rundt på tiderne. Har rettet det nu. Tak for hjælpen 🙂