Kastanjekage med chokolade
Denne kage er godt svampet og massiv, lidt ligesom brownies. Kastanjepureen giver en skøn lidt nøddeagtig smag, som er helt uimodståelig.
Ingredienser
- 350 g mørk chokolade 70%
- 400 g sødet kastanjepure
- 75 g brun farin
- 1 spsk vaniljesukker
- 125 g smør
- 0,25 tsk groft salt
- 2 dl mandler
- 6 æg
- 1 spsk kokosolie
Sådan gør du
- Hak 250 g chokolade i små stykker og smelt det i mikroovnen. Tilsæt smør og lad den blive blød. Hak nødderne groft.
- Opdel æggene i blommer og hvider. Pisk æggehviderne helt stive. Vend salt og sukker heri. Pisk æggeblommerne med vaniljesukker, nødder og kastanjecreme. Tilsæt chokolade og smørblandingen. Vend forsigtigt æggehviderne i chokoladeblandingen. Smør en springform eller silikoneform godt og hæld dejen i. Bag i ca 40 min ved 180 grader varmluft. Lad kagen køle helt af, inden den vendes ud af formen. Kagen falder lidt sammen efterfølgende og det sker der intet ved.
- Smelt forsigtigt (ved svag varme) resten af 70 % chokoladen ca 100 g med 1 spsk kokosolie. Fordel massen over den afkølede kage og lad det stivne i køleskabet.
- Server med en kugle is eller cremefraiche, gerne også lidt friske bær.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!