
Kantarelsuppe
Kantareller giver en meget lækker smag i denne dejlige fyldige suppe med muskatnød og citron. Spis godt brød til med citronsmør.
Ingredienser
- 30 g smør
- 400 g rensede kantareller
- 0,5 finthakket løg
- 2 spsk hvedemel
- 1 dl tør hvidvin
- 6 dl vand
- 1 terning hønsebouillon
- 0,25 tsk reven muskatnød
- 2 dl fløde
- groft salt
- friskkværnet peber
- 0,5 øko citron, skal herfra
- evt lidt friske krydderurter
Sådan gør du
- Skær kantarellerne i små stykker. Smelt smørret på høj varme i en gryde. Steg kantarellerne lidt, tilsæt løg og steg videre ca 2 min. Drys mel henover og tilsæt hvidvin. Lad det simre i ca 2 min.
- Tilsæt vand, muskatnød og bouillon, kog videre i ca 10 min under omrøring. Tilsæt fløde og evt friske krydderurter. Kog op under omrøring og smag til med citronskal, salt og peber.

Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!