Makronkage med hindbær
Makronkage med hindbær

Makronkage med hindbær

En rigtig nem og virkelig lækker kage, som kan kaldes pendanten til hindbærsnitte eller makronlinse. Da det er en rimelig sød sag, kan man med fordel skære den i ikke for store stykker, og derved rækker kagen til mange. Makronkage smager bedst dagen efter den er bagt, og i op til 5 dage. Derefter begynder bunden at blive kedelig, men har du stadig en rest, hvilket jeg tvivler på, er den perfekt til trøfler. Du kan godt fryse makronkage, men bunden mister sin sprødhed.
Arbejdstid 20 min
Tilberedningstid 35 min
Samlet tid 55 min
Ret Makronkage med hindbær

Udstyr

  • bradepande 30x40 cm

Ingredienser

  • 300 g mel
  • 150 g smør
  • 125 g sukker
  • 3 æggeblommer
  • 325 g hindbærmarmelade
  • 4 æggehvider
  • 500 g flormelis
  • 250 g revet marcipan

Sådan gør du 

  • Bland mel og sukker, smuldr smøret heri. Tilsæt æggeblommerne og ælt dem hurtigt ind i smuldrer dejen.
  • Fordel nu smuldredejen i en bagepapirsbeklædt bradepande 30x40 cm, ved at presse dejen ned i bradepanden. Sørg for at kagebunden er nogenlunde lige tyk over det hele.
  • Bag kagebunden i ovnen ved 165 grader varmluft i 15 min. Tag derefter bunden ud, og skru ovnen op på 185 grader varmluft.
  • Imens bunden køler lidt af, røres æggehvider, flormelis og marcipan sammen til en makronmasse.
  • Fordel nu marmeladen ovenpå den bagte kagebund, og derefter makronmassen ovenpå marmeladen. Lad være med at rode rund, bare fordel massen ved at "dryppe" den hen over marmeladen, kom godt ud til kanten.
  • Bag makronkagen færdig i 18-20 min, eller til makronmassen er lysebrun.
Makronkage med hindbær
2 Kommentarer
  1. Helle Karmann
    Helle Karmann siger:

    Du skriver 125 gr sukker – men det fremgår ikke af beskrivelsen hvor de skal bruges? Skulle de have været i bunden, så er det for sent nu 😜

    Svar
    • Vibeke
      Vibeke siger:

      Hej Helle. Du har helt ret, det skulle have været i bunden. Det er jeg ked af, men håber at kagen alligevel har været spiselig. Fejlen er rettet. Tak fordi du brugte tid på at skrive det til mig. Det var rigtigt pænt af dig! Mvh Vibeke, opskrifteriet.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering