Lynhurtige karry kyllingeschnitzler med stegt pok choy
Lynhurtige karry kyllingeschnitzler med stegt pok choy

Lynhurtige karry kyllingeschnitzler med stegt pak choy

Meget hurtig velsmagende og forholdsvis sund aftensmad. På en travl dag, hvor ungerne skal til sport og man selv har sent fri, er det dejligt man ved, at det ikke er aftensmaden som skal tage resten af dagen. Det gør den her ret ikke, den kræver heller ikke meget og er lavet på få minutter.Kyllingelår uden skind og ben er forholdsvis nyt på markedet. Det er en helt igennnem genial udskæring, som jeg selv har stået og makket med i flere år. Nu kan man købe maskinudbenet kyllingelår, og man får flotte schnitzler som er lige til at stege på panden, grille, bage i ovnen eller evt rullet sammen med lækkert fyld. Pak choy som også de færreste kendte til for bare et par år siden, er nu kendt af de fleste og fåes i almindelige supermarkeder. Det er en skøn lille kål, som kan holde sig sprød længe både ved kogning, bagning og stegning. Den smager også rigtig godt i salat, evt vendt med en syrlig/sød dressing.
Arbejdstid 20 min
Tilberedningstid 2 t 10 min
Samlet tid 2 t 30 min
Ret Lynhurtige karry kyllingeschnitzler med stegt pok choy
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 6 udbenede kyllingelår
  • 1 dl kærnemælk
  • 1 tsk karry
  • 1 tsk salt
  • friskkværnet peber
  • 2 dl rasp
  • 4 mini pok choy
  • 2 rødløg i både
  • 1 spsk citron eller limesaft
  • 2 spsk soya
  • olie til stegning
  • - kan evt serveres med ris eller nudler

Sådan gør du 

  • Bland karry, salt, peber og kærnemælk. Læg kyllingen ned i kærnemælken, lad det marinere i min 2 timer, men gerne til dagen efter.
  • Tag kyllingenschnitzlerne op af kærnemælken, lad dem dryppe lidt af. Vend dem i rasp, og steg dem ca 4-5 min på hver side i olie ved god varme, så raspen bliver sprød. Lad dem trække, indtil du er klar til at servere.
  • Skyl pok choy kålen, tør dem med et rent klæde og skær dem igennem på langs.
  • Steg dem side om side i varm olie med skærefladen nedad i ca 4 min, vend dem derefter, træk panden fra varmen, krydr med salt og drys med sesam, lad dem trække indtil du er klar til at servere.
  • Steg de løgbådene i lidt olie i ca 2 min. Hæld citrussaft og soya over. Lad det stege/ koge et minuts tid.
  • Server evt med nudler eller ris
Lynhurtige karry kyllingeschnitzler med stegt pok choy
0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering