Kyllingefrikadeller med parmesan og purløg
Kyllingefrikadeller med parmesan og purløg har masser af smag, noget som ikke altid er tilfældet i kyllingefrikadeller. De er nemme at lave og samtidig sunde. Lav dem som aftensmad med feks pasta eller kartofler til. Brug dem som fyld i et pitabrød, som pålæg på rugbrød eller i en sandwich. Mulighederne er mange med disse smagfulde kyllingefrikadeller.
Ingredienser
- 450 g hakket kylling
- 10 g salt
- 2 løg, fint revet
- 1 æg
- 1 dl kaffefløde eller mælk
- 60 g mel
- 2 spsk revet parmesan
- 2 spsk finthakket purløg
- friskkværnet peber
- olie og smør til stegning
Sådan gør du
- Rør kyllingekødet sejt med saltet. Dette gøres nemmest med en håndmixer.
- Bland resten af ingredienserne i farsen.
- Steg dellerne gyldne ved jævn varme i halv olie og halv smør.
Historien bag opskriften
Jeg har altid været glad for frikadeller og kylling, så kyllingefrikadeller ligger jo lige til højrebenet. Der er bare lige den detalje, at kyllingefrikadeller god kan være lidt smagsløse i sig selv. Derfor har jeg prøvet mig frem med lidt forskellige opskrifter og kom tilsidst frem til, at denne kombination med purløg og parmesan giver en god dybde i smagen. Er der en delle eller to i overskud, er det jo altid lækkert at have dem med i madpakken næste dag. Kyllingefrikadeller med parmesan og purløg er en rigtig dejlig hverdagsret, som er ukompliceret at lave.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!