Blødende chokoladekage
En nem og imponerende blødende chokoladekage som har en kraftig og lækker chokoladesmag med flydende midte. Server med vaniljeis. Tip. Hæld dejen i muffinform og frys den ned, til du skal bruge den. Optø i køleskabet og bages efter opskrift.
Ingredienser
- 100 g mørk chokolade 58%
- 100 g smør
- 50 g sukker
- 40 g hvedemel
- 100 g pasteuriserede æggeblommer
- 50 g pasteuriserede æggehvider
- neutral olie til at smøre formene
- 10 muffinforme
Sådan gør du
- Hak chokoladen fint og smelt den med smør og sukker i en skål over vandbad. Det skal kun netop smelte og ikke blive for varmt.
- Sigt melet ned i chokoladeblandingen og rør godt. Tilsæt æggeblommer og æggehvider og rør godt.
- Smør muffinformene med olie . Fyld de smurte forme op 80%. Opbevar dem tildækket i køleskabet, indtil de skal bages.
- Bag dem lige inden de skal serveres. Bages ved 200 grader i ca. 7-10 minutter alm ovn. Obs. fondanternes midte skal være flydende. Prøv at stikke en kødpind i dem, for at teste om indholdet er flydende. Bare et minut for meget, kan ødelægge den flydende midte. Afkøl dem 1 min, inden de befris for formene. Server evt med en kugle is.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!