Påskekage med citron
Vis din kreative side! Lav en frisk, svampet og dekorativ påskekage. Pynt den med alverdens spiselige påskeæg eller hvad du nu har. Kun fantasien sætter grænser 😉
Ingredienser
- 500 g blødt smør
- 500 g sukker
- 500 g hvedemel
- 8 æg
- 0,5 tsk bagepulver
- 3 tsk vaniljesukker
- 1 citroner, saften herfra
- 2 usprøjtet citron, revet skal herfra
Cream cheese frosting
- 150 g blødt smør
- 200 g 200 g flormelis
- 200 g 200 g flødeost
- 0,5 citron
- evt. pastafarve
Sådan gør du
- Smørret røres blødt, sukkeret drysses i under piskning. Piskes helt hvidt og luftigt. Tilsæt æggene, et ad gangen. Pisk grundigt i mellem.
- I en ny skål: bland mel, vaniljesukker og bagepulver røres sammen. De tørre ingredienser sigtes og blandes i dejen lidt efter lidt. Til sidst tilsættes citronsaft samt fint revet citronskal.
- Dejen hældes i en rund kageform, som er smurt med smør. Sæt kagen i en kold ovn. Temperaturen sættes til 160 gr. Påskekagen skal bages i ca 1 time og 15 min.
- Lad kagen køle af inden den pyntes.
- Pynt/ Frosting Pisk smørret blødt og tilsæt flormelissen lidt af gangen i mens du hele tiden pisker. Når cremen er hvid og luftig tilsættes flødeost og cremen røres kortvarigt igennem. Smag til med citronsaft. Tilsæt evt lidt pastafarve efter eget valg. Fordel din frosting på kagen. Pynt med æg, chokolade, slik eller hvad du nu har. Kun fantasien sætter grænser 😉
Historien bag opskriften
Påsken er en særlig tid. Foråret nærmer sig og kærkomne fridage med familien er i centrum. Hjemme hos os pynter vi gerne lidt op. Denne påske har jeg valgt pastelfarver, som minder mig om lysere dage og en sommer på vej. Derfor fik jeg lyst til at lave en sød og frisk påskekage med søde pastelfarver. Håber i får en dejlig påske!
Yay, hvor ser den bare lækker ud! Og hvor er det dejligt med en ganske tilforladelig, gennemskuelig opskrift på en ellers smuk kage. Det er jeg vild med! Den vil jeg gerne bage! ????
Bliver der kun én kage af denne opskrift? Jeg synes, det virker som en stor portion dej…
Det kan du have ret i, men den er også ret høj…måske er det ikke så let at se på foto.
Bager du i alm ovn eller varmluftovn? ☺️
Jeg brugte varmluft til denne kage, men du kan også bruge alm ovn ved at reducere varmen en smule og øge bagetiden en smule.
Hvor stor er din form i Ø?
Jeg tror den er omkring 20 cm.