Thaisuppe med kylling
En meget lækker thaisuppe med kylling og champion med masser af smag. Den er hurtigt klaret på bare 20 min, når du har andet at bruge tiden på. Spis godt brød til.
Ingredienser
- 500 g kylling inderfilet i små stykker
- 2 spsk Olie
- 1 rødløg i både
- 1,5 spsk friskrevet ingefær
- 3 fed finthakket hvidløg
- 1 finthakket chilli
- 2 stænger halveret citrongræs
- 2 dåser kokosmælk
- 5 spsk limesaft
- 4 dl hønsebouillon
- 1 bundt forårsløg i fine skiver
- evt. thaibasilikum
- friskkværnet peber
- salt
Sådan gør du
- Skær kylling i små stykker. Varm en gryde op med olie og sauter kylling i gryden i ca 2 min. Tilsæt champion og rødløg, steg videre 2 min.
- Tilsæt ingefær, hvidløg, chili, citrongræs i samt kokosmælk og hønsebouillon. Lad suppen små simre i 10 min.
- Tilsæt limesaft og forårsløg. Smag til med salt og peber. Server med godt brød og evt med hakket thai basilikum.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!