Snobrød

Der er ikke noget som at lave snobrød på en sommeraften. Disse snobrød bliver dejlig luftige, gyldne med en sprød skorpe. En helt enkelt og ligetil opskrift, som smager skønt.
Forb. tid 20 min
Tilb. tid 1 t 20 min
Samlet tid 2 t 40 min
Ret Snobrød
Antal 4 personer (8 brød)

Ingredienser

  • 40 g smør
  • 5 dl mælk
  • 30 g gær
  • 1,5 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • ca 500 g hvedemel
  • 250 g grahamsmel (eller fuldkornshvedemel)
  • 4 spsk olivenolie
  • 4 1 - 1,5 cm tykke pinde

Sådan gør du
 

  • Smelt smør ved lav varme uden det tager farve. Bland det med mælk og herefter gær, som skal røres grundigt ud. Tilsæt sukker, salt og fuldkornsmel og rør grundigt. Tilsæt resten af melet lidt af gangen, til dejen er fast og smidig. Dryp lidt olivenolie på bordet og ælt dejen færdig i det.
  • Læg dejen i en skål, smut med olivenolie. Den skal hæve tildækket i en times tid i stuetemperatur. Kan også koldhæves med 10 g gær i omkring 12 timer i køleskab.
  • Ælt dejen igen og lav 8 lange stykker til at sno om snobrødspinden. Fordel dejen jævnt om pinden, så hele brødet bliver færdigt samtidigt.
  • Hold brødet over bålet, til det er gyldent og slipper pinden let. Smager bedst varme. Madfyld i små stykker: ost, skinke, tomat, pepperoni, pølse, ketchup. Dessertfyld i små stykker: chokolade, skumfiduser, vingummi, daim, jordbær, syltetøj.
0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering