Leverpostej, den gode gamle model
Den her opskrift er leverpostej på den gode gamle måde, med opbagt sovs. Der er ikke mange velsmagende fedtfattige leverpostej i butikkerne, og det er den her er heller ikke. Til gengæld smager den rigtig godt, og indeholder ingen e-numre. Leverpostej er nemt at lave, og du får meget ud af en portion. Den holder sig i fryseren i flere måneder, så du kan tage op efterhånden, som du skal bruge den. Min vigtigste familie opskrift er denne leverpostej. Min mormor, mor, moster, tante, svigerinde og bror bager alle den her leverpostej. Alle mine unger kommer nærmest løbende ud i køkkenet, når jeg tager den ud af ovnen, og tigger om nybagt leverpostej på franskbrød. Jeg anbefaler dig at prøve denne opskrift. Du kan tilsætte små stegte stykker bacon, eller stegte svampe. Ved juletid kan tilsættes julekrydderier såsom nellike, og eller allehånde.
Udstyr
- Folieforme
Ingredienser
- 600 g hakket lever
- 400 g hakket spæk
- 4 tsk salt
- 2 tsk peber
- 2 æg
- 8 tsk revet løg
- 100 g margarine
- 4 spsk mel
- 6 dl mælk
Sådan gør du
- Smelt margarinen i en gryde, tilsæt melet og rør det sammen.
- Hæld nu mælken i under kraftig omrøring, til det koger. Træk opbagningen fra varmen.
- Bland lever og spæk i en skål. Hvis du syntes spækket er for groft hakket, kan du hakke det igennem igen med en kniv.
- Rør de øvrige ingredienser i lever og spæk blandingen, samt opbagningen.
- Fyld i forme, bag ved 180 grader alm ovn 60 min, i en dyb bradepande, med vand, som står halvt op om formene.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!