Koldskålsfromage

En rigtig mormor opskrift, som smager både sødt og frisk. Anret i portionsglas med bær, så ser desserten flot ud. Kan laves dagen før.
Arbejdstid 20 min
Tilberedningstid 5 min
Samlet tid 30 min
Ret Koldskålsfromage
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 3 blade husblas
  • 5 dl kærnemælk
  • 1 dl tykmælk
  • 2 æggeblommer
  • 3 spsk sukker
  • 0,5 stang vanille
  • 0,5 øko citron, saft og revet skal

Sådan gør du 

  • Læg husblas i blød i koldt vand i ca 10 min. Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene, bland dem med sukkeret. Pisk æg, vanilje og sukker til en luftig æggesnaps.
  • Tag husblas op og lad vandet dryppe af. Smelt husblas i en skål over et vandbad. Rør grundigt smeltet husblas sammen kærnemælk. Der må ikke være klumper, sker det så si det igennem en sigte ned i æggesnapsen. Vend citron og tykmælk i.
  • Hæld koldskålsfromagen på små glas og stil på køl i minimum 5 timer. Server med bærsauce eller friske bær.
0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering