
Bagte rodfrugter
Bagte rodfrugter er nemme og meget velsmagende. De er lækre møre indeni og sprøde udenpå med en skøn blanding af salt og sød honning. Kan bruges som tilbehør ved aftensmaden eller bare som en sundere snack med lidt dip.
Ingredienser
- 1 kg rodfrugter
- 3 spsk olivenolie
- 3 kviste timian
- 6 spsk honning
- 0,5 citron, saft
- friskkværnet sort peber
- groft salt
Sådan gør du
- Skræl rodfrugterne og skær dem i stave. Læg dem i kogende, letsaltet vand i 3-5 min. til de er let møre, og lad dem dryppe af i en si.
- Hæld rodfrugterne i en skål og tilsæt, olie, honning, salt og peber og læg timiankvistene ved. Bag dem i et fad, 175 grader i ca. 30 min. til de er godt gyldne. Dryp de bagte rodfrugter med citronsaft og server.

Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!