Sprøde langtidshævede brunkager
Her er opskriften på de bedste hjemmelavede brunkager. Sprøde og søde med dejlige julekrydderier. Imponer dine gæster og lav din helt egen personlige signatur med glasur.
Ingredienser
- 270 g smør
- 250 g melis
- 125 g lys sirup
- 500 g hvedemel
- 1,5 tsk stødt nellike
- 5 tsk kanel
- 7 g potaske
Glasur
- flormelis
- lidt pasteuriseret æggehvide
Sådan gør du
- Smelt smør, opløs sukkeret heri og tilsæt sirup. Sæt det til afkøling. I en ny skål, bland mel og krydderier. Tilsæt postaske blandet med lidt vand. Hæld den smeltede afkølede masse og bland det godt. Saml dejen med fingrene.
- Tril dejen til pølser. Lad den stå tildækket i køleskabet i to døgn. Tag kun den dejpølse ud, som du arbejder med. Dejen skal holdes så kold som muligt. Skær dejen i meget tynde skiver, eller rund dejen ud og tryk figurer ud.
- Bag kagerne ved 180 grader midt i ovnen i ca 6 min. Obs, kagerne må ikke komme i dåse, før de er helt kolde, hvis man vil bevare kagernes sprødhed.
- Bland meget lidt æggehvide og flormelis sammen. Glasuren skal være tyk, men stadig til at sprøjte ud. Brug en sprøjtepose og klip et meget lille hul . Pynt først kagerne, når de er helt afkølede. Lad glasuren størkne inden kagerne lægges i en kagedåse.
Hej. Jeg afholder madskole for børn i Esbjerg og vil spørge, om jeg må bruge billede og opskrift på de flotte brunkager.
Med venlig hilsen
Bodil Jensen
(frivillig)
Jo, det må du meget gerne 😉