Pulled pork
Pulled pork

Pulled pork

Sikker vinder, pulled pork 😶Far er glad, ungerne er glade, gæsterne er glade og så er mor jo glad. Naboerne er muligvis ikke så glade, for deres mundvand løber bare, når duften fra ovnen, eller grillen breder sig. i kvarteret. De må ind på opskrifteriet.dk og i gang med hjemmelavet pulled pork.Vi serverer oftest pulled pork i mayo smurte burgerboller med coleslaw (se evt opskrift), salatblade, løgringe og barbecuesovs.Pulled pork må vi kalde en ny ret i dk, den er kommet til os fra USA. I de amerikanske sydstaterne har man i mange år lavet pulled pork på grill. Efter 10-12 timers grilltid, bliver den langtidsstegte møre og saftige nakkekam, rykket fra hinanden og brugt i pulled pork burgere.Jeg har også brugt pulled pork i pita eller fladbrød (se evt opskrift), med salat, grønt og cremefraiche dressing.
Arbejdstid 20 min
Tilberedningstid 1 d 12 t
Samlet tid 12 t 20 min
Ret Aftensmad, burger, frokost, sandwich
Antal 10 burgere

Ingredienser

  • 2 kg nakkekam uden svær
  • 12 burgerboller
  • evt coleslaw
  • evt barberque sauce

Rub

  • 2 spsk salt
  • 4 spsk rørsukker
  • 3 spsk paprika
  • 2 spsk all round krydderi eller andet barbecue krydderi blanding.
  • 1 spsk cayennepeber
  • 1 spsk spidskommen
  • 1 spsk tørret koriander
  • 1/2 spsk tørret chili

Sådan gør du 

Rub

  • Bland alle rub ingredienserne sammen, og masser det hele ind i nakkekammen.
  • Kom nu stegen i en plastikpose, som pakkes stramt omkring den.
  • Lad den nu trække til dagen efter, eller længere, på køl.
  • Tag stegen ud af posen, kom den i en bradepande, eller et ildfast fad hvor den passer ned i.
  • Hæld en 1 dl vand i bunden af bradepanden , og sæt den ind i ovnen ved 100 grader i 12 timer.
  • Efter 12 timer i ovn, trækkes pulled pork kødet fra hinanden med to gafler, og blandes med væsken i bunden af bradepanden. Dæk kødet med folie, indtil du er klar til at servere eller lave burgere.
Pulled pork
0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering