Grillede ostegratinerede pølser i kø
Skal du have mange gæster, eller er du bare vild med pølser og yummi topping, så er pølser i kø mit bedste grill-tip. Pølserne passer stort set sig selv og du kan forkæle dine gæster uden store anstrengelser med at få plads til mange pølser på din grill. Jeg har i flere år brugt denne metode, og det er bare lækkert syntes alle hos os. Min mand, som ikke er til alt for meget ost, får altid endepølserne, så er der også smil på ham. Grønt toppingen kan du variere efter lyst. Er I til pizza hos jer, så prøv at gratinere med tomatsovs, frisk mozzarella og frisk basilikum. Eller løg kogt ind med fløde, toppet med parmesan - mulighederne er mange.
Ingredienser
- 6 gode grill pølser 12 hvis de er små
- 2 metal grillspyd 1 hvis pølserne er små
- 75 g revet mozzarella
- 0,5 fast squash i små tern
- 0,5 løg i små tern
- 1 rød chili i bitte små tern
Sådan gør du
- Sæt pølserne helt tæt på spyddene. Hvis dine pølser er lange, sæt to spyd gennem dem i hver sin ende.
- Grill over direkte varme på den ene side.
- Vend pølserne og kom revet ost og grøntsager på den grillede side. Grill indtil osten er smeltet, evt over indirekte varme.
- Læg pølserne på et fad el lign, træk spyddene ud, skær pølserne igennem på tværs, og server som små hapsere.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!