Først laves bunden. Sigt mel i det bløde smør. Tilsæt salt og vand, og rør grundigt. Der skal være så meget vand, at dejen lige hænger sammen. Rul ud og dæk bunden af en ca 25 cm rund springform.
Til fyldet skal æblerne skrælles og skæres i små stykker. Drys med sukker, mel og kanel. Rør rundt så alle stykkerne dækkes. Hæld æblerne ud i et jævnt lag i springformen.
Til toppen laves en smuldredej. Bland sukker og mel, pisk med håndmixer blødt smør i melet. Drys smuldredejen over æblerne.
Bages i ovnen ved 200 grader alm ovn, ca 40 minutter måske mere, afhængig af ovnen.
Serveres lun eller kold. Flødeskum, cremefraiche eller is passer godt til.