Go Back
+ servings
Porre sild. Lækker og anderledes opskrift.

Porre sild

De her porresildesalat er lavet med cremefraiche i stedet for mayonnaise. Det gør, at den er let i konsistensen, men skarp i smagen. Jeg har serveret den til mange frokost gæster året rundt, og får altid positiv respons.
Arbejdstid 20 min
Samlet tid 20 min
Ret jul, julefrokost, Julemad
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 30 g helt fint skåret porreringe fra den hvide del af porren ,vælg en tynd porre
  • 1,5 dl cremefraiche
  • 2 knsp presset hvidløg
  • 2 tsk sød sennep
  • 2 vrid peber
  • 1/4 tsk salt
  • 2 marinerede sildefilter (ca 150g)

Sådan gør du 

  • Bland cremefraichen med sød sennep, hvidløg og peber.
  • Bland de fintskårne porreringe med saltet.
  • Læg sildefilterne på et stykke køkkenrulle, og dup dem tørre. Skær snitter af silden i ca 2 cm bredde.
  • Bland sildesnitter og de saltede porreringe ned i cremefraichen. Lad porresilden trækker min 1 time på køl, gerne længere.
  • Omrøring inden servering.
  • Godt på et groft stykke rugbrød, evt med tomat.
Porre sild. Lækker og anderledes opskrift.

Historien bag opskriften

Min opskrift på porresild opstod lidt tilfældigt. Det var hvad der var i køleskabet den dag, som blev bikset sammen med silden. Oprindeligt ville jeg ha' lavet en porrecremen til at toppe silden med. Men jeg fandt ud af, at det fungerer fantastisk som en sildesalat.