Go Back
+ servings
Rodfrugtfritter

Rodfrugtfritter

Her er det sunde alternativ til pomfritter og så smager de fantastisk. Fritterne har en smule sødme og blødhed, men er salte og sprøde udenpå med en friskhed af citron. Du kan lave rodfrugtfritter som tilbehør til aftensmad eller bare som en snack med en god dip til.
Arbejdstid 15 min
Tilberedningstid 25 min
Samlet tid 40 min
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 500 g søde kartofler
  • 7 store gulerødder
  • 4 store rødbeder
  • 5 spsk olie
  • 2 spsk citronsaft
  • groft salt
  • frisk kværnet peber

Sådan gør du 

  • Tænd ovnen på 250 grader. Skyl og skræl rodfrugterne. Hold rødbederne adskilt fra de andre grøntsager, farven smitter. Skær dem i lange stave ca 1 cm tykke. Læg grøntsagerne, på nær rødbede, i en røreskål bland med 3/4 del af olien, citronsaft samt salt og peber.
  • Gør det samme med rødbederne med den sidste 1/4 olie og fordel det hele på en bradepande med bagepapir. Bag dem i ovnen 250 grader i 25 minutter, eller til de er møre. Derefter sætter du ovnen på grill funktionen, så de bliver sprøde og lækre. Vendes undervejs.
  • Tip. Hvis du vil reducere kalorieindtaget, kan olien reduceres når den fordeles på grøntsagerne i en frysepose.
Rodfrugtfritter