Go Back
+ servings

Sund gulerodskage

Her er der en sund gulerodskage med lækker topping, som du kan spise med god samvittighed. Den indeholder hverken sukker eller hvedemel. Kan også laves som cupcakes.
Arbejdstid 20 min
Tilberedningstid 1 t
Samlet tid 2 t
Ret Sund gulerodskage
Antal 6 personer cirka

Ingredienser

  • 7 store skrællede og revet gulerødder
  • 3 store skrællede og revet æbler
  • 3 store modne bananer i skiver
  • 3 spsk skyr
  • 2 æg
  • 3 æggehvider
  • 2 håndfulde rosiner
  • 100 g hakkede mandler
  • 50 g kokosmel
  • 50 g havregryn
  • 20 g HUSK
  • 2 spsk kanel
  • 0,5 tsk kardemomme
  • 0,5 tsk nellike
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 knsp salt

Frosting

  • 200 g friskost light
  • 2 spsk skyr
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 citron citron, skal herfra
  • citronsaft
  • sødemiddel

Sådan gør du 

  • Hæld gulerødder, æbler, bananer, skyr, æg og rosiner i en skål og blend det sammen. I en anden skål blandes kokosmel, havregryn, HUSK, kanel, kardemomme, nellike, vaniljepulver og salt.
  • Tilsæt de tørre ingredienser lidt af gangen i det våde og blend jævnligt med stavblenderen. Tilsidst bland de hakkede mander i dejen, så de er godt fordelt.
  • Læg bagepapir i en springform og hæld dejen i formen. Kagen skal bages 35-40 min ved 160 grader.
  • Lav toppingen mens din gulerodskage bager. Bland friskost og skyr i en skål. Tilsæt revet citronskal og vaniljepulver. Det hele piskes sammen med elpisker. Smag til med citronsaft og sødemiddel. Frostingen skal opbevares i køleskabet og smøres på når kagen er afkølet.