Go Back
+ servings

Lakrids flødeis

Lækker hjemmelavet lakrids flødeis smager skønt og bliver især god hvis du vælger en høj kvalitets lakridspulver. Lav den mindst 3 timer før servering.
Arbejdstid 30 min
Tilberedningstid 50 min
Samlet tid 1 t 40 min
Antal 400 ml

Ingredienser

  • 3 æggeblommer
  • 100 g rørsukker
  • 2 dl sødmælk
  • 2 dl piskefløde
  • 0,5 vaniljestang
  • 1 spsk lakridspulver ikke lakridsrodspulver
  • lidt lakridspulver til drys

Sådan gør du 

  • Skrab kornene ud af vaniljestangen og læg den tomme vaniljestang i en gryde sammen med fløde og mælk. Kog det op under omrøring.
  • Vaniljekornene lægges i en skål med sukker og æggeblommer og pisten til en æggesnaps.
  • Tag vaniljestangen op af gryden. Under omrøring hældes langsomt en meget tynd stråle af den varme mælk/fløde i æggeblandingen, indtil alt mælken er hældt i.
  • Kom det hele tilbage i gryden og varm langsomt op til ca 85 grader, under konstant omrøring med et piskeris. Det må ikke koge. Tag iscremen af varmen, rør lakridspulveret i og kom det i en bøtte med låg. Sæt på køl i mindst 3-4 timer.
  • Hæld den kolde lakridsiscreme på en ismaskine og kør indtil isen er cremet som lækker softice. Kom isen i en beholder og sæt den i fryseren mindst 2 timer inden servering. Tag isen ud af fryseren 15 min. før servering.