Vegetar mad

Opskrift på peanutbutter gryderet

Peanutbutter gryderet

Jeg må indrømme, at jeg er en af dem der elsker kød, fjerkræ og fisk. Derfor kom det også lidt bag på mig, hvor fantastisk denne gryderet kom til at smage…helt uden kød, fjerkræ og fisk! Gryderetten mætter utroligt meget og jeg er vild med den cremede peanutbuttersauce. Vi laver altid en skål med fintskåret chili som tilbehør, da vores søn på 7 år ikke er så begejstret for den stærke mad endnu. Man kunne også sagtens lade chilien simre med, hvis alle kan lide dette. Det giver et ret lækkert “spark” i gryderetten.

Opskrift på peanutbutter gryderet

Peanutbutter gryderet

En yderst vanedannede vegetarisk aftensmad, hvis man kan lide peanutbutter. Fyldt med sunde grøntsager med en cremet og smagfuld sauce klaret på kun 30 minutter.
Forb. tid 30 min
Tilb. tid 10 min
Samlet tid 1 t
Ret gryderet, peanutbutter, peanutbuttergryderet, simremad, vegetarmad
Køkken Aftensmad, Efterårsmad, Hurtig aftensmad, Vegetar mad, Vintermad
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 2 groft hakket løg
  • olivenolie til stegning
  • 6 fed fint revet hvidløg
  • 2 tsk paprika
  • 400 g sød kartoffel
  • 500 g purerede tomater (flåede kan også bruges)
  • 1 dl crunchy peanutbutter (smooth kan også bruges)
  • 1 dåse drænede kikærter ca 240g
  • 2 dl vand
  • 1 spsk sukker
  • salt og peber
  • frisk koriander alternativt: mynte eller bredbladet persille.
  • chili kan undlades
  • ris

Sådan gør du
 

  • Rens løgene og hak dem groft. Riv hvidløgene fint. Skræl, rens og skær sød kartoffel i mundrette tern. Du kan snyde lidt med kogetiden, hvis du laver dine tern mindre.
  • Varm olie op i en gryde. Steg løg og hvidløg ved svag varme til de er klare. Tilsæt paprika og sød kartoffel og vend rundt. Tilsæt de purerede tomater og peanutbutter og rør godt rundt. Lad retten simre, til de søde kartofler er møre uder låg - ca. 20 minutter. Rør jævnlig i gryden. Sæt ris over og koge.
  • Tilsæt kikærter, vand og sukker. Varm det hele godt igennem. Smag til med salt og peber og lime. Pynt med friske krydderurter, chili og server med varme ris.
Tried this recipe?Let us know how it was!

Grov salat med rosenkål og brombær

Grov salat med rosenkål og brombær

Jeg kan rigtigt godt lide rustikke salater som giver en god mæthed og samtidig har masser af smag. Grov salat med rosenkål og brombær har begge kvaliteter. Jeg tilsatte lækre sprøde råsyltede græskar med vanilje, som passede rigtigt godt til salaten. Se opskriften på råsyltet græskar med vanilje her. Til denne salat spiste jeg en med en dejlig tahindressing, som er super nem at lave selv. Se min opskrift på tahindressing.

Grov salat med rosenkål og brombær

Grov salat med rosenkål og brombær

Denne rustikke salat mætter rigtigt godt og har både søde og syrlige smagsnuancer. Den kan sagtens spise som tilbehør eller som en ret i sig selv. Grov salat med rosenkål og brombær passer også godt med kylling.
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 20 min
Samlet tid 40 min
Ret slankemad, Sund mad
Køkken Aftensmad, Efterårsmad, Frokost, Salater, Sund aftensmad, Sund frokost, Tilbehør til aftensmad, Vegetar mad, Vintermad
Antal 1 person

Ingredienser
  

  • 8 rosenkål i halve
  • 1 håndfuld friske babyspinatblade
  • 2 spsk soya bønner
  • 10 brombær
  • 10 salte mandler
  • 2 spsk råsyltet græskar (Kan undlades) Opskrift i link ovenfor
  • olivenolie til stegning
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Rens rosenkålene. Fjern evt yderbladene. Halver dem og steg i lidt olivenolie ca 5 min til de er let gyldne. Lad dem køle lidt af.
  • Rens øvrige grøntsager. Hak evt mandlerne i grove stykker.
  • Bland alle ingredienserne og slut af med brombær på toppen. Smag til med salt og peber. Server med en god dressing.
Tried this recipe?Let us know how it was!

Opskrift på råsyltet græskar med vanilje.

Råsyltet græskar med vanilje

Råsyltet græskar med vanilje kan bruges som lækkert tilbehør eller topping til stegt fisk, kylling, grøntsager eller kød. Det smager også dejligt på smørrebrød med f.eks. leverpostej. Når man råsylter bevarer man lidt mere “bid” i græskaret, hvilket giver en rigtig lækker konsistens. Se flere opskrifter med skønne græskar.

Opskrift på råsyltet græskar med vanilje.

Råsyltet græskar med vanilje

Sød og syrligt råsyltet græskar med vanilje, smager lækkert med fisk, kød og kylling. De lækre græskartern bevarer deres faste struktur, hvilket giver et dejligt "bid".
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 15 min
Samlet tid 30 min
Ret græskar, hokkaido, råsyltet græskar med vanilje, vanilie, vanilje
Køkken Aftensmad, Efterårsmad, Halloween, Økonomisk mad, Tilbehør til aftensmad, Vegetar mad
Antal 1 glas

Ingredienser
  

  • 0,5 tsk fint salt
  • 300 g hokkaido græskar i små tern
  • 2 dl eddike
  • 2,5 dl rørsukker
  • 1 stang vanilje

Sådan gør du
 

  • Rens og skær græskaret i små tern. Drys lidt salt på.
  • Bring eddike og rørsukker til kogepunktet sammen med en en flækket vaniljestang. Rør rundt, til sukkeret er smeltet. Lad lagen afkøle lidt. Hæld lagen over det saltede rå græskar.
  • Hæld det råsyltede græskar i et sylteglas. Råsyltet græskar kan holde sig i månedsvis i køleskabet.
Tried this recipe?Let us know how it was!

Opskrift Spinatvafler med fyld

Spinatvafler med fyld

Spinatvafler med fyld er altid et hit hjemme hos os. Vi spiser dem både til frokost, aftensmad og i madpakken. Helt ærligt, så kæmper jeg lidt med at få min søn og mand til at spise flere grøntsager. Dette er en utrolig god og lækker måde, at få dem til at spise grøntsager med stort velbehag. Det er også en god måde, at få tømt resterne i køleskabet. Kan du lide humus, passer dette også rigtigt godt til spinatvaflerne – opskrift på humus. Gastrofun har også en god opskrift på vafler uden gluten.

Opskrift Spinatvafler med fyld

Spinatvafler med fyld

Skønne sprøde sunde spinatvafler med fyld. Forslag til fyld æg, avokado, humus, falafler, grøntsager, skaldyr, fisk, fjerkræ, kylling, smuldret ost, friske krydderurter.
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 30 min
Samlet tid 1 t
Ret spinatvafler fuldkorn, Spinatvafler med fyld, spinatvafler opskrift
Køkken Aftensmad, Brød, Efterårsmad, Forårsmad, Forret, Frokost, Hurtig aftensmad, Lav mad med børn, Mad til børn, Madpakker til børn, Morgenmad og brunch, Økonomisk mad, Picnic, Snacks, Sommermad, Sund aftensmad, Sund frokost, Sund snack, Vegetar mad
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 125 g frisk eller frossen spinat
  • 2,5 dl mælk
  • 4 æg
  • 1 tsk salt
  • lidt sort peber
  • 70 g grahamsmel
  • 130 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • smør eller olie til stegning

Sådan gør du
 

  • Bland hvedemel, grahamsmel og bagepulver sammen i en skål. Rens spinat grundigt og ryst vandet af. Hæld spinaten i en blender sammen med resten af ingredienserne sammen med melet.
  • Blend indtil det er jævnt og ensartet. Lad evt dejen hvile i 15 min.
  • Fordel en smule olie eller smør i vaffeljernet og steg vaflerne gyldne.
Tried this recipe?Let us know how it was!

Opskrift bagt butternut squash suppe

Bagt butternut squash suppe

Bagt butternut squash suppe er skøn som forret eller hovedret, afhængig af portionens størrelse. Pas på, den mætter mere end man regner med 😉 Lav den med godt brød til samt flot og lækker topping som feks koriander, bredbladet persille, creme fraiche, chili, ristede nødder eller kerner.

Opskrift bagt butternut squash suppe

Bagt butternut squash suppe

Denne lækre suppe er mild og cremet med rund og lidt sød smag. Suppen er en af mine absolutte favoritter. Den minder meget om græskar suppen, men butternut squashen har en mere blød og rund smag.
Forb. tid 30 min
Tilb. tid 1 min
Samlet tid 32 min
Ret butternut squash suppe, græskar suppe, verdens bedste butternut squash suppe, verdens bedste græskar suppe, verdens bedste suppe, ynglings suppe
Køkken Aftensmad, Efterårsmad, Frokost, Gæster til middag, Suppe, Vegetar mad, Vintermad
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 1 butternut squash
  • 1 helt hvidløg
  • 4 spsk olivenolie
  • 2 kviste finthakket frisk rosemarin eller 1 tsk tørret
  • 300 ml grøntsagsbouillon, cirka Kan varrieres afhængig af ønsket konsitens
  • 1 fint hakket løg
  • 2 dl kokosmælk
  • 0,5 tsk revet muskatnød
  • groft salt og peber

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 180 grader. Vask din butternut squash. Skær den over i to halvdele og fjern tråde samt kerner. Snit et ternet mønster i frugtkødet. Skær toppen af hvidløget, så alle fedene er synlige i toppen. Gnid hvidløget hen over squash kødet. Læg hvidløget med åbningen nedad i squashens hulrum (hvor der før var kerner) Drys kødsiden med salt, peber og fint hakket rosmarin - gnid det ind med ca 2 spsk olie. Læg squash og hvidløg i ovnen ca 1 time, til det er mørt.
  • Steg det finthakkede løg klart i en stor gryde med 2 spsk olivenolie, uden det tager farve. Når squashen og hvidløget er kølet ned, skrab squash'en ud af skrællen og hvidløgsfedene ud af skallen. Hæld squashkød og hvidløgsfed i gryden. Lad det småsimre i ca 10 min.
  • Blend hele blandingen og tilsæt kokosmælk. Smag til med muskatnød, salt og peber.
Tried this recipe?Let us know how it was!