Kager

Iskage med Daim, bær og mandelbund

Iskage med Daim, bær og mandelbund

Jeg elsker iskage med Daim, bær og mandelbund 🙂 En kombination af ting, som jeg elsker meget højt!!! Måske får vi den lidt oftere om sommeren, men den er god hele året rund. Iskagen er rigtig god til gæstemiddage. Når jeg skal have gæster prioriterer jeg nærværet meget højt. Det betyder også, at jeg forbereder så meget som muligt…dermed mindre tid i køkkenet. Det er noget jeg kan lide 😉 Se flere af mine desserter.

Iskage med Daim, bær og mandelbund

Iskage med Daim, bær og mandelbund

Denne iskage med Daim, bær og mandelbund er super lækker og nem at lave. Den er rigtig god, til gæstemiddage - da den kan laves på forhånd.
Forb. tid 30 min
Tilb. tid 5 min
Samlet tid 1 t 15 min
Ret daim is, daimis, flødeis, is, iskage med mandelbund, islagkage, islagkage med mandelbund, nem dessert, nem iskage, verdens bedste, verdens bedste iskage
Køkken Desserter, Festmad, Fødseldag, Gæster til middag, Kager, Lav mad med børn, Mad til børn, Nytår, Sommermad
Antal 10 personer

Ingredienser
  

  • 3 æggehvider
  • 170 g sukker (til bunden)
  • 150 g mandler
  • 6 pasteuriserede æggeblommer
  • 1 dl sukker (til isen)
  • 1 vaniljestang
  • 6 dl piskefløde
  • 2 dobbelt Daim-chokolade
  • 1 dl blandet bær
  • 2 dl pynte bær

Sådan gør du
 

  • Til bunden piskes æggehvider og sukker til en stiv og luftig masse. Hak mandlerne fint og vend dem forsigtigt rundt i marengsmassen. Læg bagepapir i springform på ca 24 cm i diameter, så både bund og sider er dækket. Hæld marengsmassen i formen. Bages ved 170° i ca 45 min, til den er gylden. Lad bunden køle helt af i formen.
  • Lav isen ved at piske æggeblommer, sukker og vaniljekorn sammen, til det er hvidt og skummende. Pisk fløden til et let skum i en anden skål. Vend forsigtigt skummet i æggemassen. Hak Daim chokoladen groft. Rens, tør og skær evt dine bær i mindre stykker. Vend chokoladen og bærrene i massen, hæld det over den kolde bund i formen. Dæk med husholdningsfilm og sæt formen i fryseren. Frysetid min 4 timer. Når isen har sat sig, pynt med bær. Frys igen. Læg husholdningsfilm over.
  • Tag islagkagen ud af fryseren ca. 30 min. før servering. Pynt den med friske bær.
Tried this recipe?Let us know how it was!

Opskrift rabarberkage med crumble

Rabarberkage med crumble

Jeg er vild med rabarber og fik lavet denne dejlige syrlige rabarberkage med crumble forleden. Vi skulle have gæster til frokost i haven, hvor der skulle grilles og hygges. Så det passede rigtigt fint, at jeg lige havde lavet kagen inden gæsterne kom. Hele huset kom til at dufte så dejligt og det var næsten ikke til at vente. Kagen blev serveret lun og alle var begejstret for den. Selv ham, som normalt ikke kunne lide kage, var vild med den. Han kunne godt lide syrligheden og at den ikke var alt for sød. Se evt flere opskrifter med rabarber her.

Opskrift rabarberkage med crumble

Rabarberkage med crumble

Rabarberkage med crumble er en lækker kombination af syrlig rabarber, knasende crumble med mandler og en blød sød kage. Smager dejligt med cremefraiche, flødeskum eller is.
Forb. tid 20 min
Tilb. tid 1 min
Samlet tid 22 min
Ret den bedste rabarberkage, lækker rabarberkage, opskrift med rabarber, rabarberkage, verdens bedste rabarberkage, ynglingskage
Køkken Desserter, Forårsmad, Kager, Lav mad med børn, Mad til børn, Picnic, Sommermad
Antal 8 personer

Ingredienser
  

  • 400 g rabarber
  • 5 spsk rørsukker
  • 100 g blødt smør
  • 200 g sukker
  • 4 æg
  • 1 knivspids salt
  • 200 g hvedemel
  • 1 tsk vaniljekorn eller 2 tsk vaniljesukker
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 1 dl tykmælk eller kærnemælk
  • 2 dl havregryn
  • 30 g smør
  • 4 spsk flydende honning
  • 100 g hakkede mandler med eller uden skal

Sådan gør du
 

  • Rens og skyl rabarberne. Skær dem i 2 cm stykker og drys med 5 spsk sukker.
  • Hak mandlerne og bland med havregryn. Rist blandingen på en tør pande ved medium varme under konstant omrøring. Når det begynder at dufte, tilsæt smør samt honning. Rør det grundigt til din rumble bliver sprød. Pas på det ikke bliver brændt!
  • Pisk sukker, vaniljekorn og smør i en skål til det bliver luftigt. Tilsæt et æg ad gangen, mens der piskes grundigt. Tilsæt tykmælk. Bland mel, salt, bagepulver og hvedemel sammen og rør det i dejen.
  • Smør en springform. Hæld 2/3 af rabarberne i dejen og 1/3 i havregrynene. Hæld først dejen i springformen, dernæst havregryns blandingen. Bages ved 175 grader varmluft i omkring ca 1 time. Test med en pind, om den er færdig. Server kagen lun med creme fraiche, flødeskum eller is.
Tried this recipe?Let us know how it was!

Opskrift på verdens bedste salt karameller

Salt karameller

Advarsel!!! Disse salt karameller er svære at holde nallerne fra! De smager virkeligt, så englene synger. Derudover er de bare super nemme at lave. Jeg er færdig med at købe luksus karameller til dyre penge, fra nu af laver jeg mine egne 🙂 Jeg bruger genanvendelige og super rengøringsvenlige bolchemåtte fra Allcooking.dk, som du kan købe lige her.

Opskrift på verdens bedste salt karameller

Salt karameller

Luksus salt karameller, som smager ligeså godt som købe-gourmet karameller. De er nemme at lave 5 ingredienser i en gryde og røre en gang i mellem, så nemt og så lækkert!!!
Forb. tid 45 min
Tilb. tid 45 min
Samlet tid 1 t 30 min
Ret hjemmelavede karameller, karameller, karameller med fløde, saltkarameller opskrift, verdens bedste karameller
Køkken Desserter, Julemad, Kager, Mad til børn, Økonomisk mad
Antal 40 karameller

Ingredienser
  

  • 100 g smør
  • 250 g sukker
  • 2 dl piskefløde
  • 1 dl glucose sirup
  • 1 spsk havsalt - af god kvalitet

Sådan gør du
 

  • Hæld smør, fløde, sukker og glucose sirup i en gryde på medium varme. Lad det småsimre under jævnlig omrøring i ca 40-50 min. Mindre i starten, mest til sidst.
  • Klargør et lille firkantet fad, belagt med en bolchemåtte (kan erstattes med bagepapir med et tyndt lag olie på)
  • Når karamelmassen begynder at slippe bunden, kan du lægge en lille "smagsprøve" på en tallerken og se hvordan hårdheden er. Jo kortere kogetid, des blødere. Jo længere kogetid, des mere hård bliver karamellen. Lav karamellen, som du kan lide den.
  • Når karamelmassen har den rigtige konsistens, tilsæt 1 spsk salt og rør hurtigt rundt. Hæld karamelmassen ud i formen og skær ud i firkanter mens karamellen stadig er lidt lun. Brug evt en pizzaskærer. Karamellerne kan evt pakkes ind i små stykker bagepapir. Opbevares tørt.
Tried this recipe?Let us know how it was!

Opskrift nem æblekage

Nem æblekage

Nem æblekage kan lige klares med et snuptag, hvis tiden er knap. Den smager skønt af kanel og får hele huset til at dufte fantastisk. Når min søn kommer hjem fra skole, afslører duften straks hvad jeg har lavet i køkkenet 😉

Kagen er bagt med genanvendeligt krølfolie, som er perfekt til alle slags kager. Krølfolie kan du finde hos Allcooking.dk.

Opskrift nem æblekage

Nem æblekage

Her er en super hurtig og nem æblekage, som er luftigt og dejlig svampet. Den er et hit hver gang hjemme hos os, både hos store og små.
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 45 min
Samlet tid 1 t 30 min
Ret Allcooking, Allcooking.dk, elsker æblekage, favorit æblekage, hurtig æblekage, nem æblekage, svampet æblekage, verdens bedste, verdens bedste æblekage
Køkken Desserter, Efterårsmad, Kager, Lav mad med børn, Mad til børn, Økonomisk mad
Antal 6 personer cirka

Ingredienser
  

  • 5 æbler Gerne syrlige.
  • 2 æg
  • 150 g sukker
  • 75 g smeltet smør
  • 1 dl mælk
  • 175 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1,5 tsk kanel blandes med 1 dl sukker
  • 2 tsk formelis

Sådan gør du
 

  • De 4 æbler skrælles og skæres i grove tern. Pisk æg og sukker sammen til en tyk masse. Tilsæt smør og mælk. Lidt af gangen tilsæt mel og bagepulver.
  • Læg bagepapir i en form. Jeg bruger springform på ca 22 cm og genanvendelig krølfolie fra Allcooking.dk. Hæld dejen i formen. Bland kanel med 1 dl sukker. Strø halvdelen hen over dejen. Hæld æbletern ned i dejen jævnt fordelt og strø knap resten af kanelsukkeret på - lag ca 2 spsk tilbage til at drysse på toppen. Skær det sidste æble i tynde både til at pynte kagen på toppen som vist på foto, drys med de sidste 2 spsk kanelsukker.
  • Bages cirka 30 min ved 200 grader varmluft. Drys lidt formelis på toppen inden servering. Kan evt serveres med flødeskum, is og creme fraiche.
Tried this recipe?Let us know how it was!

Opskrift på de bedste kanelsnurrer

Kanelsnurrer

Her er en opskrift på en af mine ynglingskager: Kanelsnurrer. Hele hjemmet kommer til at dufte fantastisk og så smager de bare SÅ godt. Særlig laver jeg dem til mine gæster, da jeg syntes snoningerne er flotte detaljer, som får kagerne til at se ekstra smukke ud. Jeg fryser også gerne nogle ned, da det er en stor portion. Jeg har brugt det super smarte og praktiske genanvendelige bagepapir fra AllCooking, som du kan købe her:   Allcooking.dk

Opskrift på de bedste kanelsnurrer

Kanelsnurrer

Bløde, lune duftende kanelsnurrer er noget af det lækreste. De er søde, men med lidt brød over sig - så de er heller ikke for søde. De er smukke og helt uimodståelige.
Tilb. tid 2 min
Samlet tid 3 min
Ret bedste kage, bedste kanelsnurrer, Opskrift på de bedste kanelsnurrer, ynglingskage
Køkken Kager, Picnic
Antal 16 snurrer, ca

Ingredienser
  

  • 40 g gær
  • 4 spsk sukker
  • 4 dl kærnemælk
  • 1 æg
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk kardemomme
  • 150 g blødt smør
  • 10 dl hvedemel, cirka.

Fyld

  • 3 spsk kanel
  • 200 g blødt smør
  • 100 g sukker
  • 150 g brun farin

Pynt

  • 1 pisket æg
  • Perlesukker

Sådan gør du
 

Dej

  • Bland smuldret gær, sukker, salt, æg, kardemomme og kærnemælk godt sammen til gæret er opløst. Tilsæt skiftevis smør og hvedemel lidt efter lidt, mens du ælter eller bruger røremaskinen til dejen. Pas på med ikke, at tilsætte for meget mel. Dejen skal være blød og glat. Ælt dejen i ca 10 minutter til den slipper skålen og er blank og skinnende. Læg et viskestykke over og lad den hæve 1 time.

Remonce

  • Bland blødt smør, farin, sukker og kanel i en skål. Remoncen skal røres helt ensartet.

Kanelsnurrer

  • Rul dejen ud til en firkant ca 50x60cm og 0,5 cm tyk. Smør remoncen ud i et jævnt lag på hele dejen. Fold dejen på midten, så det ligger i dobbeltlag. Rul dejen lidt sammen, så lagene hænger sammen. Skær dejen i ca 3 cm strimler. Skær herefter dejstrimlen igennem på midten, men lad ca. 0,5 cm være tilbage i toppen. Træk strimlen ud til siden og sno den ved at tage fat i hver ende, og sno dejen modsat fra hver ende, så den får 5-6 snoninger. Pas på, at du ikke klemmer remoncen ud. Tag den ene ende af strimlen mellem din pege-og tommelfinger. Snur strimlen rundt om fingrene 2-3 gange. Tag fingrene til dig, så enden af dejen hæftes ind i dejen. Læg kanelsnurrerne med snoningerne opad på to bageplader med bagepapir. Dæk med et viskestykke. Lad dem hæve 30 minutter. Pensl kanelsnurrerne med pisket æg og drys med perlesukker. Bag kanelsnurrerne ved 200 grader i ca. 13-15 min.
Tried this recipe?Let us know how it was!