Julemad

Opskrift på verdens bedste salt karameller

Salt karameller

Advarsel!!! Disse salt karameller er svære at holde nallerne fra! De smager virkeligt, så englene synger. Derudover er de bare super nemme at lave. Jeg er færdig med at købe luksus karameller til dyre penge, fra nu af laver jeg mine egne 🙂 Jeg bruger genanvendelige og super rengøringsvenlige bolchemåtte fra Allcooking.dk, som du kan købe lige her.

Opskrift på verdens bedste salt karameller

Salt karameller

Luksus salt karameller, som smager ligeså godt som købe-gourmet karameller. De er nemme at lave 5 ingredienser i en gryde og røre en gang i mellem, så nemt og så lækkert!!!
Forb. tid 45 min
Tilb. tid 45 min
Samlet tid 1 t 30 min
Ret hjemmelavede karameller, karameller, karameller med fløde, saltkarameller opskrift, verdens bedste karameller
Køkken Desserter, Julemad, Kager, Mad til børn, Økonomisk mad
Antal 40 karameller

Ingredienser
  

  • 100 g smør
  • 250 g sukker
  • 2 dl piskefløde
  • 1 dl glucose sirup
  • 1 spsk havsalt - af god kvalitet

Sådan gør du
 

  • Hæld smør, fløde, sukker og glucose sirup i en gryde på medium varme. Lad det småsimre under jævnlig omrøring i ca 40-50 min. Mindre i starten, mest til sidst.
  • Klargør et lille firkantet fad, belagt med en bolchemåtte (kan erstattes med bagepapir med et tyndt lag olie på)
  • Når karamelmassen begynder at slippe bunden, kan du lægge en lille "smagsprøve" på en tallerken og se hvordan hårdheden er. Jo kortere kogetid, des blødere. Jo længere kogetid, des mere hård bliver karamellen. Lav karamellen, som du kan lide den.
  • Når karamelmassen har den rigtige konsistens, tilsæt 1 spsk salt og rør hurtigt rundt. Hæld karamelmassen ud i formen og skær ud i firkanter mens karamellen stadig er lidt lun. Brug evt en pizzaskærer. Karamellerne kan evt pakkes ind i små stykker bagepapir. Opbevares tørt.
Tried this recipe?Let us know how it was!

Opskrift på mandariner med chokolade drysset med hakkede nødder

Mandariner med chokolade

Opskrift på mandariner med chokolade drysset med hakkede nødder

Mandariner med chokolade

Lækker mad behøver ikke være avanceret. Disse simple mandariner med chokolade er flotte, hurtige, sjove og smager skønt. Kan selvfølgelig laves med mange forskellige slags frugt.
Forb. tid 20 min
Tilb. tid 20 min
Samlet tid 40 min
Ret frugt, frugt dessert, frugtdessert, jul, julekager, konfekt, mandariner
Køkken Desserter, Julemad, Kager, Lav mad med børn, Mad til børn, Økonomisk mad, Snacks, Sund dessert
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 2 mandariner i skiver
  • ca 200 g hakket chokolade Der bliver nødt til at være lidt rigelig chokolade, så der er noget at dyppe i.
  • 100 g hakkede nødder

Sådan gør du
 

  • Lav mandarinerne kort tid inden de skal spises. Smelt den groft hakkede chokolade forsigtigt over et vandbad, så snart det begynder at smelte fjern chokoladen fra vandbadet og rør rundt til det er helt opløst. Det skal ikke varmes mere end højst nødvendigt.
  • Dyp mandarinerne i den flydende chokolade og drys med hakkede nødder. Jeg har brugt pistacie nødder. Lad dem stivne på bagepapir, gerne et køligt sted. Du kan godt sætte det i køleskabet, men chokoladens farve bliver lidt grå og glansløs af det.
  • Mandarinerne skal spises samme dag, som de er lavet.
Tried this recipe?Let us know how it was!
Opskrift på hurtige nemme honninghjerter, også gode som værtindegave eller bordkort.

Honningkager

Opskrift på hurtige nemme honninghjerter, også gode som værtindegave eller bordkort.

Honningkager

Disse skønne hjerter er nemme at lave og smager bare så godt. Skriv evt navn på med glasur og brug dem som værtindegave, eller lav dem som "bordkort" til julefrokost eller juleaften.
Forb. tid 40 min
Tilb. tid 1 min
Samlet tid 1 t 5 min
Ret honninghjerter, honningkage, jul, julekager, Julemad, kage
Køkken Desserter, Julemad, Kager, Lav mad med børn, Mad til børn
Antal 10 store hjerter

Ingredienser
  

  • 15 g honningkage krydderi
  • 500 g honning
  • 500 g mel
  • 10 g potaske
  • lidt vand
  • 10 g hjortetaksalt
  • 2 - 4 æggeblommer
  • evt chokolade til overtræk
  • evt flormelis og æggehvide til at skrive eller tegne

Sådan gør du
 

  • Lav gerne grunddejen dagen før, at du skal bage honninghjerterne. Lun først honningen forsigtigt og bland melet i. Læg låg på beholderen eller pak den ind i plastik. Grunddejen skal opbevares ved stuetemperatur.
  • Efterfølgende dag laver du så dine honninghjerter. Bland potaske med en smule koldt vand – kun så lidt vand, at det får en grødet konsistens. Blandingen bliver varm pga kemisk reaktion. Hæld massen over i grunddejen og bland sammen i en røremaskine med dejkroge, da massen er ret sej.
  • Bland hjortetaktsalt med de 2 æggeblommer og rør det i dejen. Dejen skal have en konsistens, så det er til at arbejde med. Den skal gerne være blød, men ikke for våd. Du kan tilsætte 1 eller 2 æggeblommer mere i dejen, hvis den er for sej at arbejde med. Til sidst tilsæt honningkagekrydderiet.
  • Rul kagedejen ud så den har en tykkelse på ca 5 mm og stik hjerter ud eller de forme du nu har. Bag honninghjerterne i ca 10 min ved 170 grader. Du kan give dem et lille tryk med fingeren, mens de stadig er i ovnen. Hvis aftrykket bliver, er de ikke færdige. Lad kagerne køle af, hvis du skal overtrække dem med chokolade eller skrive på dem med glasur. Hvis honninghjerterne er blevet for tørre af bagningen, kan du spraye lidt vand på dem og stille dem i køleskabet, inden du pynter dem.
  • Honningkager kan opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet i min 1 måned, uden chokolade eller glasur. Så du kan lave dem god tid før jul 😉 Pynt dem umiddelbart før de skal spises.
Tried this recipe?Let us know how it was!
Opskrift stegt andebryst

Stegt andebryst

Opskrift stegt andebryst

Stegt andebryst

Stegt andebryst er dejligt hurtigt og nemt at lave, når man ikke lige har tid og behov for en hel andesteg. Denne opskrift sikrer dig et godt resultat med sprødt skind.
Forb. tid 5 min
Tilb. tid 40 min
Samlet tid 1 t 20 min
Ret And, Hurtig aftensmad, mortensand, Stegt andebryst
Køkken Aftensmad, And, Efterårsmad, Julemad, Mortens aften
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 2 andebryster, renset for fjer og blod
  • salt
  • peber

Sådan gør du
 

  • Rids skindet med en skarp kniv, indtil lige før kødet starter. Rids gerne diagonalt med ca 1 cm i mellem, og igen vinkelret - så du får et ternet mønster. Gnub med salt og peber, skindet skal have rigeligt salt.
  • Steg andebrystet med skindsiden nedad, på en kold pande. Skru op til kraftig varme og steg i ca. 2-4 min indtil til fedtet er i gang med at smelte. Skru ned til svag varme i yderligere ca 10 min. Vend andebrystet og steg på kødsiden i ca 10 min.
  • Tag andebrystet af panden og lad det hvile tildækket i ca 10 min. Herefter skæres brystet i skiver og serveres.
Tried this recipe?Let us know how it was!
Risalamande, helt uimodståelig

Risalamande, helt uimodståelig

Risalamande, helt uimodståelig

Risalamande, helt uimodståelig

For mig findes der ikke noget bedre end risalamande. Denne opskrift er efter min mening helt uimodståelig lækker og meget simpel at lave.
Forb. tid 1 t
Tilb. tid 2 min
Samlet tid 2 t 2 min
Ret bedste risalamade, klassisk risalamande, nem risalamande
Køkken Julemad
Antal 6 personer

Ingredienser
  

  • 3,5 dl vand
  • 2,5 dl grødris
  • 1 liter sødmælk
  • 1 knsp salt
  • 1 vaniljestang, flækket
  • 80 g sukker
  • 100 g mandler, smuttede og hakkede
  • 4 dl piskefløde
  • kirsebærsauce

Sådan gør du
 

  • Hæld vandet i en bred tykbundet gryde og bring det i kog. Tilsæt risene og lad det koge 2 min underomrøring. Hæld mælk i og bring blandingen i kog under konstant omrøring. Tilsæt vaniljestang, sukker og salt. Grøden skal koge ved svag varme ca 35-40 min indtil konsistensen er rigtig, husk at røre jævnligt. Herefter lad risengrøden køle helt af.
  • Fjern vanillestangen. Pisk fløden indtil den er tyk, men stadig kan hældes. Vend den forsigtigt rundt i risengrøden sammen med hakkede mandler.
  • Risalamanden serveres med en lun kirsebærsauce.
Tried this recipe?Let us know how it was!