Hurtig aftensmad

Opskrift på peanutbutter gryderet

Peanutbutter gryderet

Jeg må indrømme, at jeg er en af dem der elsker kød, fjerkræ og fisk. Derfor kom det også lidt bag på mig, hvor fantastisk denne gryderet kom til at smage…helt uden kød, fjerkræ og fisk! Gryderetten mætter utroligt meget og jeg er vild med den cremede peanutbuttersauce. Vi laver altid en skål med fintskåret chili som tilbehør, da vores søn på 7 år ikke er så begejstret for den stærke mad endnu. Man kunne også sagtens lade chilien simre med, hvis alle kan lide dette. Det giver et ret lækkert “spark” i gryderetten.

Opskrift på peanutbutter gryderet

Peanutbutter gryderet

En yderst vanedannede vegetarisk aftensmad, hvis man kan lide peanutbutter. Fyldt med sunde grøntsager med en cremet og smagfuld sauce klaret på kun 30 minutter.
Forb. tid 30 min
Tilb. tid 10 min
Samlet tid 1 t
Ret gryderet, peanutbutter, peanutbuttergryderet, simremad, vegetarmad
Køkken Aftensmad, Efterårsmad, Hurtig aftensmad, Vegetar mad, Vintermad
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 2 groft hakket løg
  • olivenolie til stegning
  • 6 fed fint revet hvidløg
  • 2 tsk paprika
  • 400 g sød kartoffel
  • 500 g purerede tomater (flåede kan også bruges)
  • 1 dl crunchy peanutbutter (smooth kan også bruges)
  • 1 dåse drænede kikærter ca 240g
  • 2 dl vand
  • 1 spsk sukker
  • salt og peber
  • frisk koriander alternativt: mynte eller bredbladet persille.
  • chili kan undlades
  • ris

Sådan gør du
 

  • Rens løgene og hak dem groft. Riv hvidløgene fint. Skræl, rens og skær sød kartoffel i mundrette tern. Du kan snyde lidt med kogetiden, hvis du laver dine tern mindre.
  • Varm olie op i en gryde. Steg løg og hvidløg ved svag varme til de er klare. Tilsæt paprika og sød kartoffel og vend rundt. Tilsæt de purerede tomater og peanutbutter og rør godt rundt. Lad retten simre, til de søde kartofler er møre uder låg - ca. 20 minutter. Rør jævnlig i gryden. Sæt ris over og koge.
  • Tilsæt kikærter, vand og sukker. Varm det hele godt igennem. Smag til med salt og peber og lime. Pynt med friske krydderurter, chili og server med varme ris.
Tried this recipe?Let us know how it was!

Opskrift fyldt ananas med kylling

Fyldt ananas med kylling

Fyldt ananas med kylling er helt vidunderlig. Den oser af sol og sommer…og måske lidt 90ér, ha ha. Det hele startede med at jeg fandt en utrolig sød sommertaske med ananas motiver på. Så tænkte jeg, at det kunne være sjovt at gå i gang med et ananas tema. Denne dejlige opskrift, er så den første i temaet 😉 Jeg tænker, at mange flere vil følge. Ananas er jo en fantastisk frugt med mange muligheder.

Opskrift fyldt ananas med kylling

Fyldt ananas med kylling

Her er en flot og super lækker nem aftensmad lavet på kun 30 min. Retten har en kraftig smag af salt soja, sød ananas og knasende nødder. Vil du spare tid, så brug dåse ananas.
Forb. tid 30 min
Tilb. tid 30 min
Samlet tid 1 t
Køkken Aftensmad, Festmad, Gæster til middag, Hurtig aftensmad, Kylling, Lav mad med børn, Mad til børn, Sommermad
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 1 ananas
  • 0,5 dl soja sauce
  • 2 spsk brunt sukker
  • 2 dl ananassaft
  • 3 fed presset hvidløg
  • 1 Olie til stegning
  • 300 g kylling inderfillet i små stykker
  • 2 tsk maizena majsstivelse
  • ris til servering
  • agurk og forårsløg
  • salte cashewnødder

Sådan gør du
 

  • Start med at sætte risen over efter anvisningen. Rens og skær forårsløg og agurker i små stykker.
  • Del din ananas i halvt og lad stammen være intakt - som på foto. Skær frugten langs kanten og brug en ske til at løsne under frugtkødet. Skær den hårde stamme fra og skær ananas i mindre stykker.
  • I en lille skål blandes soja sauce, brunt sukker, ananasjuice, hvidløg og majsstivelse. Drys kyllingestykkerne med lidt salt og steg dem på en pande ca 2-3 min til de er lige akkurat gennemstegte. Sæt kyllingestykkerne til side. Hæld saucen på panden og lad den simre til den er tyk og klistret. Tilsæt kylling og ananas, rørt godt rundt i ca 2 min.
  • Anret de kogte ris, kylling og ananas blandingen og drys med cashewnødder, forårsløg og agurk.
Tried this recipe?Let us know how it was!

Opskrift Spinatvafler med fyld

Spinatvafler med fyld

Spinatvafler med fyld er altid et hit hjemme hos os. Vi spiser dem både til frokost, aftensmad og i madpakken. Helt ærligt, så kæmper jeg lidt med at få min søn og mand til at spise flere grøntsager. Dette er en utrolig god og lækker måde, at få dem til at spise grøntsager med stort velbehag. Det er også en god måde, at få tømt resterne i køleskabet. Kan du lide humus, passer dette også rigtigt godt til spinatvaflerne – opskrift på humus. Gastrofun har også en god opskrift på vafler uden gluten.

Opskrift Spinatvafler med fyld

Spinatvafler med fyld

Skønne sprøde sunde spinatvafler med fyld. Forslag til fyld æg, avokado, humus, falafler, grøntsager, skaldyr, fisk, fjerkræ, kylling, smuldret ost, friske krydderurter.
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 30 min
Samlet tid 1 t
Ret spinatvafler fuldkorn, Spinatvafler med fyld, spinatvafler opskrift
Køkken Aftensmad, Brød, Efterårsmad, Forårsmad, Forret, Frokost, Hurtig aftensmad, Lav mad med børn, Mad til børn, Madpakker til børn, Morgenmad og brunch, Økonomisk mad, Picnic, Snacks, Sommermad, Sund aftensmad, Sund frokost, Sund snack, Vegetar mad
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 125 g frisk eller frossen spinat
  • 2,5 dl mælk
  • 4 æg
  • 1 tsk salt
  • lidt sort peber
  • 70 g grahamsmel
  • 130 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • smør eller olie til stegning

Sådan gør du
 

  • Bland hvedemel, grahamsmel og bagepulver sammen i en skål. Rens spinat grundigt og ryst vandet af. Hæld spinaten i en blender sammen med resten af ingredienserne sammen med melet.
  • Blend indtil det er jævnt og ensartet. Lad evt dejen hvile i 15 min.
  • Fordel en smule olie eller smør i vaffeljernet og steg vaflerne gyldne.
Tried this recipe?Let us know how it was!

Opskrift Kylling i karry med blomkål og spinat

Kylling i karry med blomkål og spinat

Okay…dette er en ret, som jeg absolut elsker meget højt. Kylling i karry med blomkål og spinat er en af mine livretter i hverdagskøkkenet. Efter min mening, er dette verdens bedste kylling i karry – fordi den har en fantastisk smag og det er skønt at den kun tager ca 30 min at lave. Lige noget som passer mig godt, når hverdagen er travl.

Opskrift Kylling i karry med blomkål og spinat

Kylling i karry med blomkål og spinat

En nem opskrift på kylling i karry med blomkål og spinat. Retten er mild med skøn smag af karry, kokos samt knasende blomkål kokosflager- en ret som jeg kraftigt kan anbefale.
Forb. tid 30 min
Tilb. tid 30 min
Samlet tid 1 t
Køkken Aftensmad, Efterårsmad, Hurtig aftensmad, Kylling, Sommermad, Vintermad
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 600 g kylling inderfillet i små stykker
  • 1,5 løg i tynde både
  • 1 blomkål i små buketter
  • 2 spsk konc. tomatpure
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 spsk karry
  • 100 g frisk babyspinat blade
  • 0,5 dl vand
  • Olie til stegning
  • salt og peber
  • basmati ris
  • 2 spsk groft hakkede kokosflager

Sådan gør du
 

  • Kog risene efter anvisning på pakken. Rens, pil og skær løg i tynde skiver. Skyl og tør blomkål, del det i mundrette stykker.
  • Varm lidt olie på en pande, tilsæt karry og lad den stege ca 30 sekunder. Tilsæt kyllingestykkerne, steg dem til de er brunet nogle få min. Tisæt blomkålstykkerne og steg yderligere i ca. 2 min.
  • Tilsæt tomatpure, kokosmælk og vand. Kog det i ca 5 min. Smag til med salt og peber. Skyl og tør spinatbladene, de skal tilsættes lige inden servering. Drys med kokosflager. Serveres med ris.
Tried this recipe?Let us know how it was!
Opskrift friteret æg

Friteret æg

Når anledningen er lidt særlig, laver jeg gerne disse friterede æg. De er super nemme at lave og tager ikke ret lang tid. Det sværeste i opskriften er, at pille æggene uden at ødelægge dem. Men det er faktisk ikke så svært alligevel, man skal bare være lidt tålmodig og forsigtig. Eventuelt kan man koge et ekstra æg eller to, hvis man er bange for at være fummelfingret 😉

Æggene er skønne i forretter, i salater eller til luksus brunch.

Opskrift friteret æg

Friteret æg

Friteret æg er en nem opskrift på bare 15 min. Den er både er smuk og smager salt og sprødt, hvilket passer perfekt med det bløde æg.
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 15 min
Samlet tid 30 min
Ret bedste æg, Friteret æg, luksus æg, luksus brunch, verdens bedste æg
Køkken Forårsmad, Forret, Frokost, Gæster til middag, Hurtig aftensmad, Morgenmad og brunch, Økonomisk mad, Påske, Tilbehør til aftensmad
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 2 æg til kogning
  • 1 æg til panering
  • mel
  • panko rasp

Sådan gør du
 

  • Æggene koges i 5 min og køles ned i isvand for at stoppe kogningen.
  • Herefter pilles æggene forsigtigt, pas på de er meget bløde. Vendes i først mel, så i pisket æg, og til sidst i panko rasp.
  • Varm olien op og læg en smule rasp i olien. Den er varm nok, når det bobler omkring raspen. Æggene friteres i den varme olie til de er sprøde og gyldne. Drys havsalt på lige inden servering.
  • Friterede æg smager skønt i en salat. Som forret fungerer den også fortrinligt. Kan desuden være lækkert til en luksus brunch eller som en fin detalje med biksemad.
Tried this recipe?Let us know how it was!