Marineret rødebedesalat

 

Marineret rødebedesalat

Marineret rødbedesalat

Rødbeder er en dejlig grøntsag og de bliver kun bedre af at blive marineret og toppet med mozzerella eller feta ost. Denne passer rigtigt godt som tilbehør til and og oksekød, men er også skøn som frokostret.
Arbejdstid 20 min
Tilberedningstid 1 t 40 min
Samlet tid 2 t
Ret Mortens and, mortensand, tilbehør til and
Antal 4 personer

Ingredienser

Salat

  • 1 kg rødbeder
  • 400 g mozzarella (eller feta, her kan du nøjes med 300 g)
  • 200 g rucola
  • evt fint hakket ristede valnødder

Marinade

  • 1 dl balsamico eddike
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 laurbærblad
  • 1 tsk salt
  • 4 spsk akaciehonning
  • 0,5 tsk chilipulver ,kan udelades
  • 0,25 tsk støt ingefær
  • 1 tsk sennepsfrø.
  • 0,25 tsk støt nelliker
  • 0,25 tsk kanel
  • 0,25 tsk peber

Sådan gør du 

  • Vask rødbederne og kog dem i en gryde med vand, laurbærblad og salt ca i 20 min indtil de er møre, men stadig har lidt bid. Test med ved at stikke i dem med en lille kniv. Obs de skal gerne have nogenlunde samme størrelse, for et ensartet kogeresultat.
  • Når rødbederne er møre, skyl dem under den kolde hane, og smut derefter skrællen af. Brug evt handsker. Skær rødbederne i tern.
  • Bland marinaden af de øvrige ingredienser, tilsæt rødbedetern og lad dem hvile i minimum 1 time.
  • Dræn marinaden fra rødbedeternene, bland med rucola og top med osten. Drys evt hakkede valnødder over.
Marineret rødebedesalat
0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering