Nem rabarbersaft

Opskrift nem rabarbersaft

Det har været et utroligt dejligt sommervejr i mange dage. I fredags ville jeg finde på lidt lækkert til min familie og planlagde derfor en nem rabarbersaft. Den tog ingen tid at lave og jeg var helt vild med resultatet. Min søn kom hjem fra skole og sagde at det nu var den bedste saft han havde smagt i sit liv. Ok, han er kun 6 år 😉 men jeg giver ham helt ret. Det er faktisk meget overraskende, så meget mere smag man får med hjemmelavet rabarbersaft.     Se evt flere opskrifter med rabarber her.

Opskrift nem rabarbersaft

Nem rabarbersaft

Der er næsten intet så dejligt som rabarbersaft. Det er frisk, sødt og en smule syrligt. Og så er farven er slet ikke til at stå for. En nem opskrift med et fantastisk resultat.
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 1 min
Samlet tid 17 min
Ret hjemmelavet rabarbersaft, opskrift nem rabarbersaft, opskrift rabarbersaft, rabarber, verdens bedste, verdens bedste saft
Køkken Desserter, Lav mad med børn, Mad til børn, Picnic, Sommermad
Antal 1 liter saft

Ingredienser
  

  • 1 liter vand
  • 500 g rabarber
  • 1 citron i skiver
  • 2,5 dl rørsukker
  • 1 tsk vaniljekorn eller 2 tsk vaniljesukker

Sådan gør du
 

  • Skyl og rens rabarberstænger og citron grundigt. Skær rabarber i tern og citron i skiver.
  • Hæld rabarber, citron, vand, rørsukker, vanilje i en gryde.
  • Kog op og lad det småsimre i ca. 10 min. Tag gryden af varmen og lad saften køle af.
  • Hæld saften gennem en fin sigte. Mas gerne mosen med en ske, så der kommer så meget smag med som muligt. Hæld derefter direkte på flaske. Rabarbersaften kan evt yderligere fortyndes.
Tried this recipe?Let us know how it was!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering