Chokolademousse klassisk blød og intens

 

Chokolademousse klassisk blød og intens

Chokolademousse, fransk klassisker

Chokolademoussen, den har for mig status som rejecocktail og culottesteg. Vi kender den alle og kan alle godt lide den. I gamle dage, ligesom de to andre retter, var det gæstemad af den helt lækre slags. Det er forståeligt, for det smager jo bare rigtig godt, omend det er helt klassisk. Jeg har piftet denne bløde intense chokolademousse op med en vaniljekogt pærer, som jeg syntes smager godt til. En klat flødeskum på toppen og friske hindbær, er heller ikke at foragte. Prøv også at fryse halvdelen af moussen ned, og server den opkuglet ovenpå hver portion mousse, det er smager ret godt.
Arbejdstid 30 min
Samlet tid 30 min
Ret Chokolademousse - fransk klassisker
Antal 4 personer

Udstyr

  • Det er en fordel at benytte en elpisker, da der er meget piskearbejde i denne opskrift.

Ingredienser

  • 200 g god mørk chokolade max 60 %
  • 50 g sukker
  • 4 æggeblommer
  • 2 æggehvider
  • 3,5 dl fløde
  • pynt: feks. frugt, bær, flødeskum, is, hakket chokolade, nødder mv.

Sådan gør du 

  • Smelt chokoladen over vandbad.
  • Pisk med elpisker, æggeblommer og sukker skummende over et andet vandbad, til det er lillefinger varmt (når æggeblandingen er lunet, er det nemmere at piske sammen med den smeltede chokolade).
  • Pisk med elpisker, æggehviderne stive.
  • Pisk fløden luftig og let stiv, uden at den bliver pisket for meget.
  • Bland nu æggesnaps og den smeltede chokolade sammen, under kraftig omrøring eller med elpiskeren. Den samler sig til en sej chokolademasse, men bliv ikke bange. Pisk blot lidt af flødeskummet i, til den bliver mere lind.
  • Vend nu resterende flødeskum, og de piskede hvider i chokoladen.
  • Fordel moussen i portionsskåle eller i glas og sæt på køl i min. 2 timer, men gerne i helt op til 2 dage. Eller fordel halvdelen af moussen i portionsskåle og sæt resten i fryseren.
  • Pynt moussen, med evt is og bær eller andet ved servering.
Chokolademousse klassisk blød og intens
0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering