Squash frikadeller med ost
Disse sunde squash frikadeller har en dejlig smag af ost og er samtidig fyldt med mættende havregryn. En god løsning, hvis man vil skære ned for kød og øge mængden af grøntsager.
Ingredienser
- 1 groftrevet squash
- 3 æg
- 0,5 - 1 dl havregryn
- 0,5 finthakket løg
- 1 dl groftrevet cheddar ost
- salt
- friskkværnet peber
- 1 spsk olivenolie
Sådan gør du
- Rør alle ingredienserne sammen i en skål, til det ikke er flydende mere.
- Form med en spiseske squashfrikadellerne og steg dem på en pande ca 10 min på hver side til de er gennemstegt. Alternativt kan de formede frikadeller lægges på en bradepande og bages 30-35 min ved 175 grader, til de er lysebrune.
Det siger godt ud, og nem at lave.
Mange tak! Dejligt at du kan bruge opskriften. Mvh Vibeke
Er 175 grader, almindelig ovn eller varmluft ovn?
Mvh Helle
Hej Helle. Beklager det sene svar. Jeg bruger altid varmluft, men husk alle ovne er lidt forskellige…så hold øje 😉
Hvor mange frikadeller får man ca?????
Hej Jeanne. Beklager mit sene svar, men der har været tekniske problemer. Du kan jo i princippet lave lige så mange du vil, det er jo et spørgsmål om størrelse. Jeg plejer at lave 6 stykker.