Muffins med citron og birkes

Denne muffin er særlig god fordi den har en let sødme, syrlig af citroner og samtidig knasende lækre bikes. En perfekt kombination.
Arbejdstid 20 min
Tilberedningstid 20 min
Samlet tid 40 min
Ret Muffins med citron og birkes
Antal 10 muffins

Ingredienser

  • 120 g usaltet smør stuetemperatur
  • 150 g sukker
  • 2 æg
  • 200 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 0,5 tsk natron
  • 3 spsk blå birkes
  • 2 øko citroner, skal herfra
  • 0,25 tsk salt
  • 1,25 dl kærnemælk
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 tsk vaniljesukker

Frosting

  • 90 g usaltet blødt smør
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 225 g flødeost
  • 75 g flormelis
  • 4 spsk citronsaft
  • 1,5 økocitron, skal herfra

Sådan gør du 

  • Forvarm ovnen til 180°. Pisk smør og sukker til det bliver luftigt. Tilsæt et æg ad gangen og pisk godt mellem hvert enkelt. Sigt mel, natron og bagepulver i en ny skål. Tilsæt birkes, citronskal og salt i samme skål. Tilsæt skiftevis de tørre ingredienser og kærnemælken til smørblandingen lidt af gangen og rør godt i mellem hver. Rør citronsaft og vanilje i. Fordel dejen i muffinforme og bag i 20-25 min. Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle af.
  • Til frostingen røres det bløde smør med flormelis og vaniljesukker. Pisk flødeosten og citronsaften i blandingen, indtil blandingen er cremet og jævn. Frostingen smøres eller sprøjtes på cupcakes. Drys evt med lidt revet citronskal.
0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering