Hjemmelavet koldskål med kammerjunkere
Dette er den bedste koldskål med knasende små hjemmelavede kammerjunkere. Den overgår købe-koldskål mange gange og er bare så nem. Jeg havde aldrig tænk at hjemmelavede kammerjunkere smagt så godt og er så nemme at lave,
Ingredienser
Koldskål
- 6 pasteuriserede æggeblommer
- 80 g sukker
- 0,5 usprøjtet citron
- 2 tsk vaniljesukker (eller korn fra 1 vaniljestang)
- 1 liter kærnemælk
- 2 dl tykmælk
Kammerjunkere
- 300 g mel
- 125 g smør
- 100 g sukker
- 1 æg
- 1 tsk bagepulver
- 0,5 dl kærnemælk
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 knsp kardemomme
- 0,25 usprøjtet citron
Sådan gør du
Koldskål
- Pisk æggeblommer og sukker til en stiv masse og sukkeret er helt opløst.
- Tilsæt kærnemælk, tykmælk og smag til med citronsaft og eventuelt lidt reven citronskal. Sæt i køleskab indtil servering.
Kammerjunkere
- Det hele æltes godt sammen og formes som små kugler. Lav en lang pølse af dejen og skær lige store stykker ud, ca 1 cm. Har du tralvlt eller går du ikke op i detaljerne, så drop det med at rulle dejstykkerne til kugler...de smager lige godt af den grund 😉
- Læg kuglerne/ stykkerne på en bageplade med bagepapir, giv dem et tryk med en ny bageplade, så de bliver lidt flade.
- Bages ved 150 grader i ca 15-20 min.
Jeg nøjes sædvanligvis med 4 æggeblommer, men pas på med piskningen af æggesnapsen – det tager dobbelt så lang tid som du tror – den skal være helt stiv og hvid.
En lækrere udgave fås ved art erstatte tykmælken med piskefløde.
Bemærk den kærnemælk. der kan købes i dag er ikke kærnemælk, men syrnet letmælk og det er ikke en optimal løsning. Det bedste resultat fås med rigtig kærnemælk. Sidste sommer markedsførte én af de økologiske mejerier rigtig kærnemælk i kort tid. Den er meget dyr, men det smager altså 3 gange så godt.
Tak for de gode råd, Christian. Jeg vil helt sikker holde udkig efter en rigtig kærnemælk 😉 Mvh Vibeke